Socialminister Benedikte Kiær (K)
Offentliggjort 11.03.10 kl. 06:30
Den socialminister Benedikte Kiær (K), sad indtil for nylig også i toppen af den liberale tænketank Cepos.
Benedikte Kiær var med i Cepos sammen med en række fremtrædende liberale ledere og erhvervsfolk. Tænketankens direktør, Martin Ågerup, udgav for et par år siden bogen "Den retfærdige ulighed".
Hvis man læser Benedikte Kiærs cv på Statsministeriets hjemmeside, står der intet om Cepos. Men indtil for nylig sad Benedikte Kiær i Centerrådet, der er Cepos' højeste myndighed, hvor hun var med siden 2005.
Cepos siger i dag til DR nyheder, at Benedikte Kiær nu ikke længere sidder i Centerrådet. Det har man bare glemt at fortælle ministeren.
- Hun bliver nødt til at finde ud af, om hun er med på regeringsholdet eller med på Cepos-holdet. Det valg må hun tage, siger politisk kommentator Rasmus Jönsson til DR Nyheder.
Benedikte Kiær siger til DR Nyheder, at der er mange ting, som hun ikke har nævnt på sit cv, blandt dem er medlemskabet af Cepos.
Ministeren nævner i sit cv, at hun i 1990'erne var køkkenleder i Tivoli. Men Benedikte Kier siger, at hun ikke har vurderet, at det var særlig interessant, at hun har siddet i Cepos' Centerråd i fem år.
- Jeg har siddet der, for det var et sted, hvor vi diskuterede politik. Det er ikke noget jeg skjuler, siger hun.
Benedikte Kier siger, at hun ikke er enig med Martin Ågerup, som har givet udtryk for, at man skal afskaffe de fleste sociale ydelser.
- Jeg mener ikke, at øget ulighed giver mere dynamik i samfundet, siger socialministeren.
Kilde: DR Nyheder