Offentliggjort 15.03.10 kl. 21:37
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der gør det muligt at få permanent ophold efter fire år. Til gengæld strammes kravene for at få den varige opholdstilladelse.
Aftalen mellem regeringen og DF
Udlændinge skal fremover præmieres for at yde en indsats for at blive integreret i det danske samfund. Aktiv integration vil gøre det muligt at få permanent ophold allerede efter fire år.
Til gengæld bliver det sværere for dårligt integrerede udlændinge at få permanent ophold. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i aftes en ny udlændingeaftale, der indfører et nyt pointsystem for tildeling af permanent ophold.
Der skal 100 point til at få permanent ophold, og hvis en udlænding kan optjene de nødvendige point på fire år, får vedkommende permanent ophold. I dag er det tidligst muligt efter syv år.
»Aftalen er en cocktail med stramninger over for dem, der vender integrationen ryggen, og lempelser til dem, der viser vilje til aktivt medborgerskab,« siger Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen.
Også kravene til at få permanent ophold bliver strammet. De nugældende krav om bl.a. bestået danskprøve og arbejde svarer til 70 point efter det nye system. Kravet bliver fremover 100 point.
»Det bliver sværere for de udlændinge, der reelt ikke gider Danmark og danskerne. Men for os handler det ikke kun om stramninger. Men om at få reguleret reglerne, så de virker efter hensigten,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup.
Aftalen er resultatet af det serviceeftersyn af udlændingeloven, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har gennemført.
Dansk Folkeparti har accepteret at gøre det muligt at få permanent ophold hurtigere, fordi der er sket en ændring i tilstrømningen til Danmark siden 2001.
»Dengang fik vi mange, der søgte asyl og familiesammenføring. Nu kommer der flere og flere, som bidrager til samfundet. Med servicetjekket har vi taget bestik af, at udfordringen har ændret sig,« siger Peter Skaarup.
På andre områder bliver der til gengæld strammet. Det bliver sværere at få permanent ophold, hvis man er kriminel, og en flygtning, der rejser på ferie i sit hjemland, kan få frataget sin opholdstilladelse.
»Hvis man flygtning, er det, fordi man er personligt truet, og så duer det ikke, at man bare rejser tilbage. Det er at gøre grin med flygtningebegrebet,« siger Peter Skaarup.
Både SF og de radikale undrer sig over, at VKO-flertallet bruger politiske kræfter på at forhandle nye udlændingeregler.
»Det virker lidt pudsigt, at regeringen mener, at det er det mest aktuelle problem at kaste alle kræfter ind på, når vi står midt i en krise og med stigende arbejdsløshed,« siger SF’s udlændingeordfører, Astrid Krag.
»Jeg undrer mig over, at krisebevidstheden hos regeringen ikke er større.«
SF er dog klar til at se på de konkrete forslag, siger Astrid Krag, der gerne ser mere fleksibilitet i reglerne om permanent ophold og strammere regler i forhold til f.eks. genopdragelsesrejser.
Venstre afviser, at regeringen spilder sin tid midt i en krisetid.
»Det er noget sludder. Faktum er, at en af de ting, der skal være med til at bære os ud af krisen, er at sætte turbo på integrationen, så vi får flere ud af passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet,« siger Karsten Lauritsen.
LÆS OGSÅ: S: Den idé kunne være kommet fra os
LÆS OGSÅ: V: Udlændingeaftalen er intelligent