Offentliggjort 29.04.10 kl. 22:31
Støtteordninger og særregler skal give 16 udkantskommuner et økonomisk løft, foreslår Venstre. De konservative er lodret uenige.
Landets udkantskommuner skal have langt bedre muligheder for at udvikle sig end andre kommuner.
I sit samlede udkantsudspil ”Danmark i bedre balance” foreslår Venstre, at 16 navngivne kommuner i udkantsdanmark får særregler, så de bedre kan tiltrække højtuddannet arbejdskraft, bygge nye butikker og konvertere sommerhuse til helårsbeboelser.
»De 16 kommuner, der har det vanskeligst, har brug for friere rammer, for at de kan opnå en vækst, der svarer til det, som vi ser på den jyske østkyst og i hovedstadsområdet,« siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.
De konservative er imod positiv særbehandling af kommuner.
»Jeg mener, at vi bør diskutere, om det overhovedet giver mening at tale om udkantskommuner i lille Danmark. Særbehandling er i hvert fald ikke vejen frem,« siger den konservative kommunalordfører, Henrik Rasmussen.
Socialdemokratiet kalder forslaget »et plaster på et blødende sår«, mens DF mener, at problemet rækker ud over de 16 kommuner.
»Vi skal ikke sætte en bestemt grænse for hjælpen, for det er mit indtryk, at der er flere end 16 kommuner, som er hårdt ramt,« siger DF's næstformand, Peter Skaarup.
Formanden for kommunernes forening, KL, Jan Trøjborg (S), er ikke afvisende over for tanken. Han vil drøfte forslaget på KL's næste bestyrelsesmøde.
Venstre lægger også op til en større grad af omfordeling mellem by og land.
Studerende i udkantsområder skal have rabat på pendlerkort, mens andre studerende skal betale mere.
Samtidig mener V, at praktiserende læger skal have højere betaling, hvis de etablerer sig i udkantsområderne.

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
