Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

SF i frontalangreb på Lykke Friis

Af  HENRIK SKYTTE NIELSEN

Offentliggjort 05.05.10  kl. 08:05  - opdateret kl. 11:19

Hvornår fik klimaministeren kendskab til Danmarks angivelige indblanding i momssvindel med CO2-kvoter?

Klimaminister Lykke Friis (V). Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Sådan foregår svindelen

CO2-kvoter blev indført for at begrænse udledning af drivhusgasser. Firmaer skal købe rettigheder til at forurene.

Momssvindlen foregår ved handel mellem flere EU-lande.

  • Firma A i f.eks. Danmark køber nogle CO2-kvoter. Kvoterne sælge til Firma B i f.eks. Tyskland. Fordi handlen foregår over grænsen, opkræves der ikke moms.
  • Firma B sælger nu kvoterne videre til Firma C. Firma B opkræver moms fra Firma C ved handlen. Når pengene skal afregnes med skattevæsenet, lukker Firma B og pengene forsvinder.

Kilde: Ekstra Bladet

SF går til i dag til frontalangreb på klimaminister Lykke Friis (V).

Anført af formanden for Folketingets miljøudvalg Ida Auken vil SF'erne have Lykke Friis til at svare på, hvorfor hun mindst to gange som klimaminister har oplyst til Folketinget, at hun ikke kendte til, at Danmark angiveligt er indblandet i omfattende svindel med CO2-kvoter. Det anslås, at der er svindlet for mindst 38 milliarder kroner i sagen, der omfatter det danske kvoteregister.

SF mener ifølge Ida Auken, at det danske kvoteregister nærmest har været et tag-selv-bord for moms-svindlere.

"Lykke Friis' svar til Folketinget er i lodret modstrid med, hvad Skatteministeriet har vidst i flere måneder. Derfor vil vi have Lykke Friis til at undskylde, at hun tre gange har misinformeret Folketinget," siger Ida Auken til jp.dk.

Kræver SF, at klimaministeren træder tilbage?

"Nej, ikke nu og her. I første omgang vil vi have klargjort, hvad der er grunden til, at hun ikke informerede Folketinget korrekt. Er hun selv blevet misinformeret eller har hun bevidst svaret imod bedre vidende? Begge dele er alvorligt," siger Ida Auken til jp.dk.

Friis: Oplysninger fra Skat

Lykke Friis siger i dag, at hun konsekvent har videregivet de oplysninger, hun har fået fra Skat.

"Og vi har strammet i procedurerne alle de steder, hvor det overhovedet er muligt. Men det giver selvfølgelig ingen garanti for, at der ikke kan blive svindlet. Der finder jo også svindel sted i bankerne," siger Lykke Friis til TV2 News.

Hedegaards rolle

Sagen om momssvindel med CO2-kvoter er ifølge Ekstra Bladet af ældre dato. Ifølge avisen var det oprindeligt daværende klimaminister Connie Hedegaard (K), der blev orienteret om den omfattende svindel allerede i august 2009.

Connie Hedegaard siger, at hun som minister først hørte om den omfattende momssvindel med CO2-kvoter, da Ekstra Bladet begyndte at skrive om det.

Det fastholdt Connie Hedegaard senest i et interview i weekenden med den engelske avis The Guardian:

"Nej. Jeg blev ikke informeret om svindlen før Ekstra Bladet begyndte at undersøge sagen i efteråret 2009."

Fortroligt-stemplet notat

Men Ekstra Bladet er i besiddelse af en fortroligt-stemplet redegørelse om momssvindlen, som Connie Hedegaard modtog og kvitterede med sin signatur den 25. august sidste år.

Det fremgår af redegørelsen, at 'særligt Danmark er nu tilsyneladende mål for momssvindlen'. Denne sætning er understreget i Connie Hedegaards kopi.

Oplysningerne i redegørelsen fra august 2009 strider mod oplysninger, som Connie Hedegaards afløser, den nytiltrådte og nuværende klima- og energiminister Lykke Friis gav i Folketinget i december, at "der således ikke er noget, der taler for, at Danmark skulle være centrum for den momssvig, der foregår på EU-plan."

Anholdelser i hele Europa

Op imod 100 personer er blevet anholdt eller sigtet over hele Europa i svindelsagen. I sidste uge sigtede tysk politi 50 personer.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskab i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

EL og LA i ordstrid om udlændingeaftale

Af JAKOB BALTHAZAR MUNK

Politik: Partierne er uenige om, hvilke muligheder arbejdsløse har for at få familiesammenført børn. Læs artikel

Joachim B. Olsen genopliver sundhedskrig

Af JAKOB BALTHAZAR MUNK

Politik: Liberal Alliance genoptager debatten om betaling af privathospitaler. Læs artikel Kommenter artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/