De tomme skoler i de mindre bysamfund kan i længden ikke forhindres af lokale initiativer - og strukturen med de større kommuner skubber bagpå. Arkivfoto: Anders Find
Offentliggjort 03.09.10 kl. 11:40
Kommuner lukker små skoler på samlebånd i de kommunale sparerunder. Og de kan ikke reddes, siger en ekspert.
Stribevis af forældreforeninger i landsbysamfund er i løbet af det seneste år gået sammen om at åbne friskoler, hvor gamle folkeskoler er lukket på grund af kommunale sparekrav.
For øjeblikket er byerne Andkær og Sdr. Vissing i Jylland i protest sat til salg af vrede borgere, der ser deres lokalsamfund falde fra hinanden, når flere offentlige institutioner må bukke under for kommunens sparekniv.
FAKTA: Her er den nye hjælpepakke
Men det nytter ingenting, siger en forsker i landdistriktsforskning.
”Ser man lidt frem i tiden, er der nok et par hundrede landsbyer, der kan sætte sig selv til salg,” siger Flemming Just, leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
For den moderne kommunalpolitiker er vågnet op og har indset, at skolelukninger er en nødvendighed i de små landsbyer.
LÆS OGSÅ: Løkke vinde Vestjylland tilbage
LÆS OGSÅ: Landsbyer: Hvad så med øerne?
”De store kommuner, der kom med kommunalreformen, kører en anden politik. Politikerne bliver ikke underlagt lokalt pres på samme måde som før, fordi der er længere ud til borgerne. De 90 procent af kommunens område, det ikke går ud over, føler jo ikke noget behov for at gå i protest,” forklarer han.
”Det er jo en kvik idé at lave en happening, hvor man sætter sin by til salg for at få opmærksomhed,” siger Flemming Just og fortsætter:
”Men kommunalpolitikerne er blevet mere hårdhudede. Når den økonomiske udfordring er så stor, bliver man mere uimodtagelig, for der jo en bundlinje, der skal gå op."
I disse dage har alle direktioner i Danmarks kommuner udlagt sparekataloger. En kommune skal typisk spare mellem 100 og 200 millioner.
”Det gør man ikke, uden at det kommer til at gøre ondt nogle steder,” siger Flemming Just.
Han forklarer, at hvor kommuner før i tiden pålagde samtlige af kommunens institutioner procentbesparelser, ser de i dag på en række kvalitetskrav.
”Man er ved at ramme grænsen for den kvalitet, der trods alt skal være. Derfor ryger skoler, der ikke lever op til mindstekrav for eksempelvis klassestørrelser eller pædagogiske kvaliteter,” forklarer Flemming Just til jp.dk
Ifølge Flemming Just bliver konsekvensen, at de større landsbyer vinder kampen om skolerne og derved kan blive ved med at tillokke unge børnefamilier.
”Der kommer til at ske en centralisering omkring de større landsbysamfund. Her overlever skolerne, og der vil være endnu bedre mulighed for eksempelvis at have en velfungerende sportshal, fordi nærområdet også benytter den,” fortæller centerlederen.
Derimod vil de mindre landsbyer om otte til 10 år opleve en fastfrysning eller i værste fald en nedgang i antallet af tilflyttere, forklarer Flemming Just
Annonce:
RSS
Del
