Tip     Print     RSS     Del    

Kommuner i kø for at hæve skatten

Af  SØREN MUNCH

Offentliggjort 09.09.10  kl. 14:17  - opdateret kl. 14:40

Hver tredje danske kommune har ansøgt om at hæve skatten, men de fleste vil få et nej.

Foto: Colourbox

Fakta

Vurderingen af kommunernes ansøgninger vil ske ud fra fem følgende kriterier, som på forhånd er meldt ud til kommunerne:

• Driftsmæssig ubalance (ekskl. budgetoverskridelser), hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
• Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre.
• Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
• Udfordringer ift. skatteindtægter, herunder lavt beskatningsniveau set i forhold ti sammenlignelige kommuner og fravær af skatteforhøjelser i de senere år.
• Lavt investeringsniveau over flere år, dvs. lave gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område over en årrække.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Relaterede artikler

Børn og unge bruger kommunens penge

Kommuneskatterne stiger med 29 millioner

Her stiger skatten i kommunerne

Se alle >>

Opinion

Leder: Folkevandring

Leder: En svinestreg

Ordet er dit: Skal kommunerne bryde skattestoppet?

Det oplyser Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet oplyser, at de 32 kommuner har søgt om at få lov at hæve skatten inden for den aftalte ramme på 300 mio. kr.

Sidste år, da skattepuljen var på 500 mio. kr., søgte 42 kommuner. 17 fik tilsagn.

Det vil også i år være en begrænset andel af de 32 kommuner, som vil blive vurderet at have et reelt behov for at hæve skatten, oplyser ministeriet.

Haarder: Hold jer på måtten

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) minder kommunerne om, at kommunerne ikke skal vente mere end den aftalte ramme til skattestigninger. Ministeren kalder rammen for et "rimeligt arbejdsgrundlag."

"Jeg har en klar forventning om at kommunerne kan holde sig inden for den aftalte ramme til skattestigninger. Man skal huske på, at med økonomiaftalen for næste år kan kommunerne samlet budgettere med de samme udgifter og det samme antal ansatte som i år. Dertil kommer, at fx særtilskudspuljen til næste år er forhøjet til 500 mio. kr. Alt i alt giver det kommunerne et rimeligt arbejdsgrundlag til næste år i en tid, hvor økonomien ellers er stram," siger Bertel Haarder i pressemeddelelsen.

Enegang kan blive dyr

Og ministeren minder om straffen til de kommuner, der gennemfører en skatteforhøjelse, selvom de får et nej.

"Kommuner, der uden hensyn til den tildelte ramme for skatteforhøjelser alligevel sætter skatten op, vil blive hårdt ramt af de nye sanktioner, som Folketinget vedtog lige før sommerferien," siger Bertel Haarder og tilføjer, at

"De fire første år vil staten inddrage henholdsvis 75, 50, 50 og 25 procent af skatteoverskridelsen i den enkelte kommune, som går til at nedsætte statsskatten."

Økonomisk håndsrækning

Puljen på 300 mio. kr. er et led i regeringens aftale med kommunerne om økonomien i 2001. Den giver et mindre antal kommuner med en særlig vanskelig økonomisk situation mulighed for at tilpasse skatten, og aftalen indeholder også 500 mio. kr. til særtilskud.