Offentliggjort 02.06.11 kl. 23:40
Folkekirken skal fastholdes og støttes af staten, men kirken skal kunne træffe flere beslutninger, siger kirkeministeren. Præsterne frygter en opløsning af folkekirken.
Et regeringsskifte efter det kommende folketingsvalg vil få konsekvenser for folkekirken. Kommer Socialdemokraterne, SF og de radikale til magten, bliver en ny kirkeministers første opgave at nedsætte en kommission, der skal udarbejde en særlig forfatning for folkekirken.
»Vi ønsker en moderne, selvstændig og økonomisk ansvarlig folkekirke, som f.eks. selv tager stilling til, hvor mange biskopper, præster og sogne, der skal være,« siger kirkeordfører Karen J. Klint (S).
Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) lægger ikke skjul på, at en forfatning vil være det første skridt mod en adskillelse af kirke og stat.
»Folketingets 179 medlemmer fungerer i dag som kirkeråd. Og det er højt sat, hvis der er 25, som interesserer sig for folkekirkens anliggender. Der bør ske en frigørelse af kirken fra staten, som det er sket i Sverige,« siger hun.
De radikale er enige.
»Vi vil sandsynligvis gå ind for en adskillelse af kirke og stat,« siger kirkeordfører Bente Dahl (R).
Kirkeminister Per Stig Møller (K) afviser at nedsætte en kommission, men opfordrer folkekirken til at diskutere indholdet i en kirkeforfatning, som paragraf 66 i grundloven giver mulighed for at indføre.
»Folkekirken må kunne tale for sig selv og træffe egne beslutninger på en række områder,« siger han.
I Præsteforeningen vækker de politiske udmeldinger bekymring.
»En forfatning er det første skridt i retning af en adskillelse af kirke og stat. Vi risikerer at få 9-10 kirkelige råd rundt om i landet, der udtaler sig om alt muligt og mod hinanden. Og så er opløsningen af folkekirken i gang,« siger Præsteforeningens næstformand Peter Hedegaard.
Skal kirke og stat skilles? Deltag i debatten
Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag:
Præsterne frygter kirkens opløsning
Annonce:
RSS
Del
