Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri









Tip     Print     RSS     Del    

Her er de alternative kandidater

Af  SARAH KOTT

Offentliggjort 05.09.11  kl. 16:57 

Der er A, B, C, F, O, K, V, I, og Ø - og så er der de andre.

Ud over partierne stiller en række håbefulde kandidater nemlig op til folketingsvalget uden at have et parti i ryggen. Under det måske for mange uforståelige politiske slogan "Glass-Steagall - eller kaos" har fire kandidater valgt at stille op i fire forskellige kredse.

De er alle aktive i den danske afdeling af Schillerinstituttet, som er international politisk forening, "som arbejder for at skabe en ny retfærdig økonomisk verdensorden, som sikrer udvikling for alle folkeslag."

Baseret på økonomiske teorier

I Københavns Storkreds stiller formanden for Schillerinstituttet, Tom Gillesberg, op, mens hans hustru, Feride Istogu Gillesberg, er kandidat i Københavns Omegns Storkreds.

I Østjylland repræsenterer Janus Kramer Møller foreningen, og Hans Schultz er kandidaten i Nordjylland.

Schillerinstituttet blev grundlagt i 1984 af Helga Zepp-LaRouche, der er gift med den amerikanske økonom og politiker Lyndon LaRouche, hvis økonomiske teorier foreningen er baseret på.

TV: Her er Schillerinstituttets valgvideo

Hvad er Glass-Steagell?

Glass-Steagell henviser i øvrigt til en amerikansk lov fra 1933, hvor man adskilte investeringsbanker fra kommercielle bankfirmaer, en model, som foreningen ønsker gennemført, således at bankerne ikke må bruge private opsparinger til at spekulere med.

Christian H. Hansen har egentlig dannet dyrevelfærdspartiet Fokus, men da det ikke nåede at blive opstillingsberettiget, stiller han også op uden for partierne i Københavns Omegns Storkreds.

Det samme gør hans tidligere kollega i Karup Byråd og forhenværende partifælle i Dansk Folkeparti Rikke Cramer Christiansen.

Hun er kandidat i Vestjyllands Storkreds, mens Jørn Bjorholm fra samme parti stiller op i Sydjyllands Storkreds. I Sjællands Storkreds tegner Johan Haulik partiet.

Kandidaterne ønsker i tråd med Fokus' linje naturen genoprettet, mere dyrevelfærd, en omlægning af landbruget til økologi, en genopretning af akutberedskabet og flere såkaldte varme hænder i den sociale sektor.

TV: Her er Fokus' valgvideo

Højrenationalisterne

På Fyn stiller Lars Grønbæk Larsen op som kandidat. Han er formand for den højrenationalistiske forening Vederfølner og går bl.a. til valg på at få Danmark ud af EU og bremse flygtningetilgangen til landet.

I samme kreds stiller Michael Ellegaard op som folketingskandidat med tilsvarende mærkesager som Lars Grønbæk Larsen. Ellegaard er formand for den ligeledes højrenationalistiske forening Frit Danmark.

I Nordjylland håber lederen for foreningen Stop islamiseringen af Danmark, Anders Gravers Pedersen, på en plads i Folketinget. Han ønsker bl.a. "repatriering af utilpassede indvandrere".

Ønsker man at stille op uden for partierne, skal man anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Karsten Lauritzen
18.02.12 17:17
EU vil bestemme, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser. Dermed er... Læs mere
Af Ole Birk Olesen
18.02.12 15:22
De, der gerne vil bilde sig selv ind, at de er mere livskloge end os andre, elsker at hade X... Læs mere
Af Per Clausen
16.02.12 20:18
Mens danske lønmodtagere må acceptere reallønsnedgang, holdes der lønfest på... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Førtidspensionister skævt fordelt

Af AXEL PIHL-ANDERSEN | ORLA BORG

Indland: En bestemt slags kommuner har særligt mange førtidspensionister. Mange er tilflyttere. Læs artikel

Læserne: Regeringen er dødsdømt

Af ESBEN LARSEN MIKKELSEN

Politik: Dødsstødet til betalingsringen er også dødsstødet til regeringen, mener jp.dk's læsere. Læs artikel

Thorning: Det er nemt at være bagklog

Af THOMAS ANDREW

Politik: Især kritikken fra brugerne af den kollektive trafik kom bag på statsministeren. Læs artikel

Wammen angriber nej-partier

Politik: Embedsmænd passer bare deres arbejde, siger europaminister. Læs artikel

Fakta: Det vil regeringen efter betalingsringen

Politik: Regeringen pumper én milliard kroner i den kollektive trafik. Priserne på tog- og busbilletter skal ned. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Karsten Lauritzen
18.02.12, 17:17
EU vil bestemme, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders... Læs mere
af Ole Birk Olesen
18.02.12, 15:22
De, der gerne vil bilde sig selv ind, at de er mere livskloge end os... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/