Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri









Tip     Print     RSS     Del    

KGB-chef: Jeg gav DKP-toppen penge til det sidste

Af MORTEN PIHL og FLEMMING ROSE Jyllands-Postens udsendte medarbejdere

Offentliggjort 05.11.11  kl. 23:45 

En tidligere KGB-chef fortæller for første gang, hvordan han afleverede penge til DKP's top frem til Sovjetunionens sammenbrud.

MOSKVA

KGB's sidste chef i Danmark står for første gang frem og fortæller, at Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, modtog kontanter fra Moskva frem til kort før Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og at nuværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) som DKP-formand vidste det.

Det strider mod Ole Sohns forklaring. Gennem 20 år har Ole Sohn fastholdt, at han aldrig modtog kontanter fra moderpartiet i Moskva og ikke kendte til de sorte penge, selv om hemmelige sovjetiske dokumenter viser, at han modtog sammenlagt mere end 5 mio. kr. i perioden 1987-89.

Afleverede personligt

Nikolaj Sjatskikh var KGB's stationschef på den sovjetiske ambassade i København 1984-92.

Han siger, at han personligt afleverede penge fra Moskva til DKP's top frem til Sovjetunionens sammenbrud.

I sine første tre år i København afleverede han pengene i en kuvert til DKP-formand Jørgen Jensen. Da denne døde i 1987, og Ole Sohn tog over som formand, fortsatte praksis uændret, siger Nikolaj Sjatskikh.

Erindrer kun svagt Sohn

Den 85-årige tidligere KGB-chef erindrer kun svagt Ole Sohn, men siger, at han gav pengene til Ole Sohn eller en person, som DKPformanden havde bemyndiget til opgaven.

»Pengene kunne kun gå til formanden eller én, som han havde givet fuldmagt, og jeg sørgede altid for at få en kvittering, som jeg sendte tilbage til Moskva,« siger Nikolaj Sjatskikh.

Kvitteringerne ligger i dag i det russiske præsidentarkiv, hvor offentligheden ikke kan få lov at se dem.

Sohn afviser Sovjet-penge

Ole Sohn mindes ikke at have mødt Nikolaj Sjatskikh, men vil ikke afvise det. Han fastholder sit ukendskab til pengene fra Moskva.

»Jeg har utallige gange tidligere sagt, at jeg ikke har modtaget sorte kontanter fra Sovjet i min tid som formand for DKP, ligesom jeg heller ikke har autoriseret andre til det,« hedder det i en skriftlig kommentar fra Ole Sohn.

Koldkrigshistorikeren Thomas Wegener Friis kalder Nikolaj Sjatskikhs forklaring troværdig, bl.a. fordi den passer med de øvrige oplysninger i sagen.

»De nye oplysninger skader Ole Sohns troværdighed yderligere,« siger Thomas Wegener Friis.

Professor Sven G. Holtsmark, Institut for Forsvarsstudier ved Forsvarets Højskole i Oslo, advarer mod at tillægge forklaringen stor betydning. Han mener, at den tidligere KGB-chef ræsonnerer sig frem til, at han må have givet Ole Sohn pengene.

Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Karsten Lauritzen
18.02.12 17:17
EU vil bestemme, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser. Dermed er... Læs mere
Af Ole Birk Olesen
18.02.12 15:22
De, der gerne vil bilde sig selv ind, at de er mere livskloge end os andre, elsker at hade X... Læs mere
Af Per Clausen
16.02.12 20:18
Mens danske lønmodtagere må acceptere reallønsnedgang, holdes der lønfest på... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Førtidspensionister skævt fordelt

Af AXEL PIHL-ANDERSEN | ORLA BORG

Indland: En bestemt slags kommuner har særligt mange førtidspensionister. Mange er tilflyttere. Læs artikel

Læserne: Regeringen er dødsdømt

Af ESBEN LARSEN MIKKELSEN

Politik: Dødsstødet til betalingsringen er også dødsstødet til regeringen, mener jp.dk's læsere. Læs artikel

Thorning: Det er nemt at være bagklog

Af THOMAS ANDREW

Politik: Især kritikken fra brugerne af den kollektive trafik kom bag på statsministeren. Læs artikel

Wammen angriber nej-partier

Politik: Embedsmænd passer bare deres arbejde, siger europaminister. Læs artikel

Fakta: Det vil regeringen efter betalingsringen

Politik: Regeringen pumper én milliard kroner i den kollektive trafik. Priserne på tog- og busbilletter skal ned. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Karsten Lauritzen
18.02.12, 17:17
EU vil bestemme, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders... Læs mere
af Ole Birk Olesen
18.02.12, 15:22
De, der gerne vil bilde sig selv ind, at de er mere livskloge end os... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/