Tip     Print     RSS     Del    

Den nye bil holdt kun en uge

Af SARAH KOTT

Offentliggjort 18.02.08 kl. 15:01

For to bilejere på Vesterbro i København rykkede den seneste tids uroligheder tæt på, da deres bil gik op i røg sent søndag aften. Blot ugen forinden havde Pia Rasmussen forladt forhandleren i sin nye bil.

Klokken er tæt på midnat, da David hører en vedholdende dytten og to brag fra sin lejlighed.

"Jeg er overbevist om, at det er nogen, som fejrer Kosovos selvstændighed. Men da jeg kigger ud af vinduet, kan jeg se en masse røg," fortæller han.

David har for første gang parkeret sin bil på Alsgade rundt om hjørnet fra sin bolig og kan derfor ikke se den fra sit vindue. I stedet vælger han at gå ned på gaden for at undersøge, hvor røgen kommer fra.

En vred mand

"Af en eller anden årsag begynder jeg at løbe, for jeg kan mærke, at noget er galt. Da jeg kommer frem, stod der to brandbiler, politi og et hav af mennesker. Brandvæsenet er i færd med at slukke ilden i en bil, som er min," beretter David.

David har mistet de 30.000 kr., som bilen har kostet. Derudover måtte både han og hans børn blive hjemme i dag.

Og han er vred. Så vred at han ikke ønsker sit karakteristiske efternavn offentliggjort af hensyn til sine to børn. For han har skarpe meninger om de unge, som står bag den sidste uges optøjer.

Har prøvet at forstå

Men det vender vi tilbage til.

På samme tid sidder Pia Rasmussen i sin lejlighed på Enghavevej. Her får hun en besked over Messenger fra en ven i ejendommen, som fortæller, at en bil brænder i Alsgade.

"Men branden er slukket, da jeg kommer derned," siger Pia Rasmussen, som til sin store ærgelse må indse, at hendes bil ikke står til at redde.

Hvad tænker du?

"Jeg tænker, at det er kun en uge siden, jeg hentede den hos forhandleren. Den var ikke spritny, men meget nyere, end hvad jeg ellers har kørt rundt i."

Pia Rasmussen er ikke en kvinde, der taler med store bogstaver, men hun er tydeligvis irriteret over at bruge sin fridag på at tale med forsikringsselskab og Falck.

"Det virker meningsløst. Når man har prøvet at forstå de unge, bliver man lidt negativ, når det går ud over en selv. De har nok haft det svært, men det er en mærkelig måde at reagere på, og jeg kan ikke, se at det løser nogen problemer," siger hun.

Uden for pædagogisk rækkevidde

David taler til gengæld gerne i versaler.

"Jeg er selv andengenerationsindvandrer. Mine forældre kom til Danmark fra Polen i 1969 uden en krone på lommen. Og jeg har haft præcis de samme vilkår og forudsætninger som dem, der løber rundt på gaden. Folk siger, at det er et socialt problem. Glem det, og glem snakken om at integrere dem. De er vandaler, som er uden for pædagogisk rækkevidde," siger David, som indrømmer, at han er hævntørstig.

"Jeg har aldrig haft det sådan før. Min bil er blevet brændt af i min egen baghave, og det er uacceptabelt. Der må være en grænse. Jeg går ind for selvjustits, men kan ikke gøre noget, fordi jeg er familiefar. Men nu må folk må på gaderne og protestere."

Kun gået ud over døde ting

Pia Rasmussen kan ikke umiddelbart se en løsning på problemet:

"Så længe gemytterne er i kog som i øjeblikket, er det svært at gøre noget. Man skulle nok have grebet ind tidligere. De unge er nok ikke dem, der bliver bedst behandlet af samfundet, og tonen i debatten kan være med til at gøre det værre. Men jeg kan ikke forstå deres metoder. Til gengæld kan man glæde sig over, at det ikke er gået ud over noget levende endnu."

Men det er kun et spørgsmål om tid, mener David.

"Det bekymrer mig, at danskerne ikke reagerer. De sidder bare ved deres kaffebord og brokker sig. Men de har ikke forstået, hvad de er oppe imod. Det sker først, når bomben springer på Nørreport og liille Jens på syv år dør," lyder den dystre fremtidsudsigt.

Davids efternavn og adresse er kendt af redaktionen.