-2°
-4°
-3°
-3°
Vejret i din by
Byggeri








Venstre Undom forsøgte at besætte det kommende ungdomshus på Dortheavej i Nordvest. De dansede lancier og drak champagne, mens urobetjente og almindelige betjente passede på dem. Foto: Stine Larsen


Tip     Print     RSS     Del    

VU ville besætte ungdomshus

Af MARIE-LOUISE ANDERSEN

Offentliggjort 20.05.08 kl. 18:49

En gruppe unge VU'ere forsøgte her til eftermiddag at besætte det kommende ungdomshus på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Men det måtte de ikke for politiet.

Gruppen 'Unge Liberale Med Hang Til Huse' protesterede i dag over, at unge fra Ungdomshuset har fået et hus foræret af overborgmester Ritt Bjerregaard. Foto: Stine Larsen

Gruppen 'Unge Liberale Med Hang Til Huse' måtte pænt holde sig udenfor det hus, de oprindeligt ville besætte. Men det gjorde ikke noget.

Målet var nemlig ikke at tiltvinge sig et hus, hvor medlemmer af Venstre Ungdom kan mødes, men at protestere over planerne om et nyt ungdomshus i København.

"Vi har ikke tænkt os at smadre en bydel, fylde fængslerne med vores tilhængere eller få de københavnske borgere til at føle sig utrygge. Vi tager det, vi åbenbart har ret til, som en minoritet i det københavnske rum - et hus. Ikke et hvilket som helst hus, nej, vi har tilladt os at håndplukke præcis hvilket hus, vi gerne vil have, og valget er faldet på Dortheavej 61," lød det fra gruppen i en pressemeddelelse.

Og besættelsen forløb da også stille og fredeligt. Et af de omkring 30 medlemmer af gruppen, Martin Lünell der er studerende, fortæller, at de forsøgte at komme ind i huset men opgav, da politiet ikke gav lov. De unge vil nemlig ikke have plettet deres straffeattest. De unge holdt sig derimod udenfor, hvor de drak champagne og molotovcocktails bestående af spiritussen Bacardi Razz og Sprite. Martin Lünell oplyser, at Molotovcocktailene smagte vældig godt.

Autonome venter

Når 'Unge Liberale Med Hang Til Huse' forlader grunden på Dortheavej, vil de blive eskorteret af politiet. En gruppe autonome venter nemlig udenfor. Indtil videre har der, ifølge Martin Lünell, ikke været optræk til uroligheder.

Han tror at flere VU'ere har valgt ikke at deltage, fordi de ikke tør.

"Jeg tror, at mange ikke går med, fordi de er bange. Der er en frygt for de unge stenkastende voldspsykopater. Det er da en skræmmende udvikling, samfundet har taget. Jeg har også været bange og haft mine betænkeligheder. Derfor har vi også valgt at agere præcis, som politiet har sagt," siger Martin Lünell.

Ritt har spillet fallit

"Det enevældige styre på Rådhuset, ledt an af Dronningen Ritt Bjerregaard, er bukket under for trusler og tomme løfter fra de unge og har besluttet sandsynligvis pr. d 11. juni at give dem Kulturhuset på Dortheavej 61, som erstatning for Jagtvej 69. Unge Liberale Med Hang Til Huse (U.L.M.H.T.H) vil ikke finde sig i dette totalitære styre, der tilsidesætter demokratiet og de grundlovssikrede rettigheder, vi som borgere, i et tilsyneladende ikke eksisterende, demokrati har krav på," skriver gruppen i en pressemeddelelse.

Dermed retter de unge også kritik mod Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard.

De unge brugere af Ungdomshuset skal have et hus – men ikke af det offentlige.

"Fonden skal købe det til dem for de 15 mio. kr., de åbenbart har. Det vil sige, at det er op til de unge selv, om de skal have et ungdomshus," siger Martin Lünell.

Håber ikke aktion lykkes

'Unge Liberale Med Hang Til Huse' vil lade det nuværende kulturhus stå, som det er nu, hvis aktionen lykkes. Det tror de nu ikke på.

"Jeg tror ikke, at det lykkes at få huset på Dortheavej 61. Og heldigvis for det - det beviser jo, at vi ikke er endt i totalt anarki," siger Martin Lünell.

I fremtiden vil gruppen kæmpe deres sag på en, ifølge dem, mere demokratisk måde. De vil blandt andet i dialog med politikere og skrive læserbreve.

"Det er metoder, som vi stadig tror kan ændre ting i samfundet," udtaler Martin Lünell fra 'Unge Liberale Med Hang Til Huse'.



Indland

Fire år for hjemmerøveri i Glostrup

Røvere optrådte i arbejdstøj, da de trængte ind i villa og bagbandt ægtepar. Læs artikel

Udland

Italiens ambassade i Iran forsøgt angrebet

En større gruppe religiøse militsmedlemmer forsøgte at angribe Italiens ambassade i Irans hovedstad. Læs artikel

Sport

Rio Ferdinand dropper ankesag

Rio Ferdinand har trukket sin anke af en fire dage lang karantæne tilbage. Læs artikel

Århus

Gratis mad blev ikke spist

De hjemløse udeblev, da de var inviteret på gratis frokost ved Vor Frue Kirke. Læs artikel

København

Mandag rives omstridt busterminal ned

Den sorte bygning på Rådhuspladsen har modtaget meget kritik. Mandag bliver den revet ned. Læs artikel

Ny viden

3000 dino-fodspor fundet i Kina

Verdens største samling af dinosaurus-fodspor er mere end 100 millioner år gamle. Læs artikel

Time Out

Rekord: Slugte 18 sværd

En australsk gadekunstner slog ny verdensrekord, da han slugte 18 sværd på en gang. Læs artikel

News in English

Housing association evicts 'bad' families

Six families have been evicted by a housing association in Århus due to the sons’ arson convictions An Århus housing association has evicted six families after their sons were found guilty of arson, according to Århus Stiftstidende newspaper. Brabrand Housing... Læs artikel


Annonce:


af Maria Louise Rasmussen
09.02.10, 18:21
Puls I morgen starter modeugen officielt og København vil være fyldt med... Læs mere
Isslag og glatte veje
Der er isslag enkelte steder på Sjælland og Lolland-Falster og pletvis sne- og isglatte veje.
Undgå vandskade: Tjek loftet for fygesne
Det kan blive dyrt at lade fygesneen ligge. Almindelige husforsikringer dækker ikke.
Pas på: Spejlglat motorvej
Bilisterne skal være forsigtige på den sønderjyske motorvej.
Sne i hele landet
Se billeder af snevejret fra Århus og København.
Snestormen rammer Danmark
DMI forventer, at der falder op til 10 cm. sne. Al unødig kørsel frarådes flere steder i landet.
Sne over København
Onsdag d. 27. januar var der endnu engang sne over Danmark.

Annonce:



Google har fotograferet dit hus
Nu kan du se store dele af Danmark fotograferet helt nede i gadeplan.
Se 86 meter høj skorsten svaje
En 86 meter høj skorsten svajede faretruende onsdag morgen på Gammel Havn i Horsens.
Legendarisk pornobutik drejer nøglen om
Finanskrisen tvinger Blue Movie på Vesterbro til at lukke.
Isslag sendte minibus i grøften
Der er risiko for isslag mange steder i Danmark. Det glatte føre har medført trafikuheld.
Bliv Top Gun-pilot for en dag
På en nystartet flyveskole i Århus kan man komme til at kæmpe mod sine venner i luften.
Sort svin med åreknuder
Her er folketingsmedlemmet, der gerne vil kaldes original og "sort svin med åreknuder".

Annonce:

Ferie







Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk