
Offentliggjort 06.07.08 kl. 00:38
Københavns planer om at bygge billige boliger på Kløvermarken skal igen ændres. Denne gang på grund af for stor risiko for giftudslip.
Det skriver Politiken.
De planlagte boliger ligger alt for tæt på Prøvestenen, hvor Danmarks måske største koncentration af såkaldte Seveso-virksomheder ligger - virksomheder, hvis produkter kan sammenlignes med den dioxin, der i 1976 sivede ud og skabte død og misdannelser i den norditalienske by Seveso.
Vinderprojektet i Københavns Kommunes arkitektkonkurrence om Kløvermarken vil placere en del af overborgmester Ritt Bjerregaards (S) længe ventede billige boliger blot et par hundrede meter fra giftbeholderne - i strid med EU's såkaldte Seveso-direktiv.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: