Tip     Print     RSS     Del    

Eksperter: Halalslagtning er ikke dyrplageri

Af MARIA LÜTZEN og LAURITS NANSEN

Offentliggjort 10.02.06  kl. 03:00 

Dyreværnsfolk afviser påstande om, at halalslagtning er dyremishandling.

Da de københavnske politikere forleden besluttede, at der ikke længere kun skal serveres halalkød i skolerne, lød argumentet, at eleverne også skal have mulighed for at få svinekød. Men for nogle politikere handlede det også om, at den muslimske slagtemetode angiveligt er dyrplageri. De konservatives gruppeformand, Majbritt Mamsen, sagde for nylig i Berlingske Tidende, at halalslagtning er »modbydelig dyremishandling«.

Men det argument holder ikke, siger både Det Dyreetiske Råd og Dyrenes Beskyttelse.

»Den måde, halalslagtning i øjeblikket foregår på her i landet, er helt i overensstemmelse med principperne i dyreværnsloven. Dyrene bedøves, før de bliver slagtet og er bevidstløse, når halsen skæres over,« siger formand for Det Dyreetiske Råd Peter Sandøe.

Hos Dyrenes Beskyttelse ser man ingen grund til at gribe ind over for halalslagtning.

»Så længe dyrene bliver bedøvet, inden de tappes for blod, har vi ingen problemer med den slagteform. Kun hvis man lader dem afbløde uden at bedøve dem først, kan de lide, og så tager vi afstand fra det. Men den metode må man ikke bruge i Danmark,« siger direktør Ole Münster.

Forskellig bedøvelse

Ifølge dyrlæge Trine Tølbøll er forskellen på de to slagtemetoder ikke stor. Den eneste reelle forskel er måden, dyrene bedøves på, oplyser hun. Ved den muslimske slagtemetode bedøves dyret med en såkaldt cashknocker; et redskab, der med et voldsomt slag for panden gør dyret bevidstløs. Den traditionelle danske slagter benytter sig af en boltpistol, hvor en split skydes 10-15 cm. ind gennem dyrets hjerneskal og ødelægger hjernen. Denne metode tager muslimer afstand fra, da dyret af hygiejnemæssige årsager ikke må være dødt, når halsen skæres over. Selv om boltpistolen ikke dræber dyret, er det alligevel i muslimske øjne så tæt på at være dødt, at en slagtning ikke kan foretages.

Eksperternes viden ændrer dog ikke Majbritt Mamsens holdning.

»Det kan godt være, at Dyrenes Beskyttelse ikke mener, at det er dyremishandling, men det mener jeg. Det afhænger jo af ens personlige grænse og af, hvad man selv mener er etisk i orden. Og man kan jo ikke spørge dyrene, om de lider af det,« siger hun.