
Offentliggjort 24.08.09 kl. 12:35
Hvis bare man undgår bestemte områder, er det ikke farligt at færdes på Nørrebro om natten. Det fastslår borgernetværket Naboerne på Nørrebro, som mener, at der hersker en særlig ånd i bydelen.
Trods den seneste tids skyderier og uroligheder på Nørrebro afviser Initiativtageren til borgernetværket Naboerne på Nørrebro, Martin Stahl, at bydelen er farlig.
"Man ved, at der er områder, hvor man ikke skal færdes, og dem undgår man, men det er vigtigt at sige, at der er en helt bestemt ånd og stemning på Nørrebro. Borgerne bliver ikke påvirket af politiets udmeldinger eller Ekstra Bladets spisesedler, vi fortsætter vores vante gang," siger han.
Selv om Nørrebros borgere ifølge Martin Stahl ikke lader sig ryste så let, er de dog klar til råbe op.
"Hver gang, der har været et voldeligt overfald, går en sms-kæde i gang, og folk mødes kl. 17 næste dag, der hvor det er sket for at vise deres utilfredshed," fortæller han.
Martin Stahl har ikke noget problem med videoovervågning på Nørrebro, som de københavnske politikere har foreslået, men tror i det store hele ikke, at det ville virke forebyggende.
"Det ville hjælpe på opklaringsprocenten, men hvis politiet virkelig skulle have en effekt, kræver det mere tilstedeværelse," siger han.
Tv: Nu flytter han fra Nørrebro
Annonce:
Annonce:
Annonce: