Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Biograf-professoren

Af JULE MOESTRUP

Offentliggjort 07.10.00  kl. 01:00 

Thomas Hauerslev er den mand, der ved mest om de storkøbenhavnske biografer. Så vær beredt på en lektion i årstal, adresser og bevillinger.

Thomas Hauerslev er en mand, der kan sin storkøbenhavnske biografhistorie til fingerspidserne.

Faktisk er hans interesse - siden han i 1982 fik sit første job som filmoperatør i ABCinema på Rådhuspladsen (lukket i 1989) - eskaleret i en sådan grad, at han nok vil fremstå som lidt af en nørd i de fleste menneskers øjne.

På hans hjemmeside ligger der f.eks. en liste over samtlige biografer, der har eksisteret i Storkøbenhavn - helt tilbage til 1904, da Danmarks første rigtige biograf, Kosmorama, blev åbnet på Strøget på adressen Østergade 26.

Supermarkeder i stedet

På hjemmesiden kan man også læse sig til, at det var i Roxy Teatret på Godthåbsvej 14, at der i 1929 for første gang blev vist en talefilm. Det var dengang, man skulle ringe over centralen for at bestille billetter på nummer 2191.

I dag huser adressen et supermarked, og den udvikling er også noget, den 37-årige Thomas Hauerslev har undersøgt indgående.

»Ved du, at Irma for nogle år siden var den største biografkæde i København?,« spørger han grinende over en kop te fredag morgen på Hovedbanegården.

»Alle de gamle biografer var på det tidspunkt blevet lavet om til Irma-butikker. Faktisk havde de flere biografer end Nordisk Film,« siger han.

For at uddybe den udvikling nævner han bl.a., at Alladin Teatret på Amagerbrogade 29 (lukket i 1971), Bella Bio på Frederikssundsvej 175 (lukket i 1966), Colosseum på Jagtvej 65, (lukket i 80'erne), Merry Teatret på Amagerbrogade 84 (lukket i 1975), Nørreport Bio, Nørrevoldgade 80 (lukket i 1981 og Virum Bio på Virum Torv (lukket i 1973) i dag er fyldt op med grøntsager, mælk og indkøbsvogne.

»Det er sjovt at gå rundt og kigge på adresserne. For man ved jo, at det er her, at alle de store kino-dinosaurer er gået i dvale. Nu er der supermarkeder, og fortiden er ikke noget, folk tænker over,« siger han.

Skældud til Cinemaxx

Ud over adresser og anekdoter om de forskellige biografer gennem tiderne oplyser Thomas Hauerslevs hjemmeside også om, hvor mange sæder og hvor store lærreder de forskellige biografer kunne byde på.

»For 40 år siden lavede man biografer med meget store lærreder. 3 Falke Bio, der åbnede i 1958 på Frederiksberg, var en fantastisk biograf med plads til 1000 mennesker. Og den kunne tilbyde et sublimt lærred. Den sidste forestilling blev vist den 14. december 1982. Når man i dag snakker med de operatører, der arbejdede der dengang, får de våde øjne, når talen falder på 3 Falke Bio. Det var simpelt hen stedet at se film. Det var et harmonisk rum, hvor det hele hang sammen,« siger han.

Så store lærreder som det, Cinemaxx på Fisketorvet bryster sig med i reklamer og i interviews, er ifølge Thomas Hauerslev langt fra noget nyt fænomen i København.

»Helt tilbage i 1918 havde man én biograf med plads til 3000 mennesker i en sal. Det var den største biograf i Nordeuropa, og det var Palads Teatret,« siger han.

Derfor kontaktede Hauerslev den tysk/belgiske koncern Cinemaxx for at præcisere de storkøbenhavnske biograf-forhold.

»Jeg skrev en mail, hvor jeg henviste dem til min hjemmeside, og så forklarede jeg dem også, at Drive In Bio i Farum har et lærred på 36 meter. Det vidste de ikke derude, hvor de fremhæver deres eget på 25 meter,« siger han.

Hvorfor gider du bruge tid på det?

»Når der kommer sådan nogle tyskere til København, må man jo hjælpe dem lidt med det faktuelle. Derfor kontaktede jeg dem. For de troede jo virkelig, at de havde det største lærred,« griner han.

Kun én bevilling

Når det er sagt, er Thomas Hauerslev begejstret for at København får et nyt stort biografkompleks. Og han er sikker på, at der er publikum til det.

»I aftes sad jeg lige og regnede på det. Der er 59 biografsale i Storkøbenhavn. Det var der også i 1956. Til gengæld er der cirka 11.000 sæder i byen i dag, men dengang var der over 30.000. Faktisk holdt jeg op med at tælle, da jeg var kommet til 30.000. Så gad jeg ikke mere. Så der er masser af plads til biografer i Storkøbenhavn,« siger han.

I de gode gamle dage var det ikke mastodonter som Cinemaxx, Nordisk Film og Sandrew/Metronome, der stod for driften af byens biografer.

»Dengang var der ikke noget, der hed biografkæder. Det måtte man ikke. Man kunne få en bevilling til én biograf, og det var typisk bedagede filmskuespillere, der fik bevillingerne. Så kunne de tjene penge på det resten af livet. Dreyer havde bevillingen til Dagmar Teatret, og Bodil Ipsen havde Odeon Teatret på Fælledvej (lukkede i 1958). Det bevillingssystem blev ophævet i starten af 70'erne, og så begyndte selskaberne at konsolidere sig og opkøbe biografer.«

Cleopatra med datteren

I dag arbejder Thomas Hauerslev i DSB, men frem til 1994 har han skiftet filmspoler i Imperial. Og hjemme i lejligheden på Frederiksberg står der et stort skrummel af en filmfremviser, han benytter som hjemmebio.

»Da jeg var lille, lavede jeg sirlige lister over alle de film, jeg så. Det blev til en 200 stykker om året. Men da jeg begyndte at arbejde som operatør, holdt jeg op med det. Og med to børn og fuldtidsarbejde bliver det heller ikke til lige så mange film mere,« siger han.

For et par uger siden tog Thomas Hauerslev dog en tur over Sundet til Malmö sammen med sin femårige datter. Herovre var der en film på plakaten, som de for enhver pris måtte se.

»De viste "Cleopatra" i 70mm med Richard Burton og Elizabeth Taylor i hovedrollerne. Så der sad hun tryllebundet i tre stive timer, og man kan jo kun håbe på, at Cinemaxx husker at vise de gamle klassikere, når nu de har det store lærred,« siger han.

julie.moestrup@jp.dk

Thomas Hauerslevs hjemmeside har adressen http://hjem.get2net.dk/in70mm


Annonce







Indland

Gymnasieelever må bruge Google Translate til eksamen

Danske gymnasieelever kan nu gå til skriftlig eksamen med internetadgang i 11 fag. Læs artikel

Udland

Amnesty: FN's våbenembargo i Darfur brydes

Rusland og Kina leverer våben til Darfur i Sudan på trods af FN's våbenembargo, siger Amnesty International.Læs artikel

Sport

Medier glade for Capello-exit

Landstræner Fabio Capello vil ikke blive savnet ifølge avisernes ledere og kommentatorer. Læs artikel

Aarhus

Kæmpefærge støjer mindre

Seajet-færgerne brummer mest - men fra foråret kommer de ikke til at sejle på Aarhus-ruten længere. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.
Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.
Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.

Annonce:


Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.
Den lille prinsesse mødte danskerne
Fredag formiddag viste prins Joachim og prinsesse Marie for første gang deres nyfødte.
Nu skal frigivne gidsler have ro
Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan er snart sammen med deres familier igen.
Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/