Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Den tiltalte AK gav udtryk for, at det var PET's civilagent, LH, der som den eneste havde talt om terror og terrormål. Tegning: Thorgerd


Tip     Print     RSS     Del    

Terrortiltalte fik det sidste ord

Af  PERNILLE AMMITZBØLL

Offentliggjort 15.11.07  kl. 13:29  - opdateret kl. 17:10

Alle fire tiltalte i terrorsagen fra Vollsmose valgte at benytte sig af muligheden for at sige et par ord, inden nævningene på torsdag i næste uge skal votere om, hvorvidt de er skyldige eller ej.

Vollsmose-sagen
  • December 2005: En dansk konvertit tager kontakt til PET og fortalte, at der blandt muslimske studerende i Odense blev udtalt støtte til Al Qaida. j i Odense. Han begyndte fast at rapportere til PET herefter.
  • 5. september 2006 anholdes ni personer i Odense-bydelen Vollsmose i en storstilet aktion, hvori politiets aktionsstyrke deltager. Der blev beslaglagt TATP-sprængstof og gødning hos enkelte af de anholdte.
  • 10. september 2006: En fortrolig analyserapport fra Beredskabstyrelsen findes og afslører, at gruppen var langt fremme i udviklingen af TATP.
  • 27. oktober 2006: To af de ni anholdte løslades.
  • 16. marts 2007: Den 18-årige RD løslades, men sigtelsen opretholdes.
  • 28. marts 2007: Justitsministeren rejste tiltale mod fire personer i sagen for forsøg på terror. Den 19-årige studerende RD løslades, men er fortsat tiltalt i sagen.
  • 10. april 2007. Ved det første åbne retsmøde i sagen får offentligheden for første gang et indblik i sagen og PET’s civile agents fremtrædende rolle.
  • Tre af de tiltalte blev i november 2007 idømt fængselsstraffe på 11, 11 og fire år. Den fjerde blev frifundet.
  • De ankede alle tre sagen til Højesteret. Rigsadvokaten ankede til skærpelse.
  • 10. april 2008: Højestreret skærpede hver af de dømtes straf med et års fængsel.
De tre dømte
  • Den 34-årige Mohammed Zaher: Palæstinensisk baggrund og er invalidepensionist. Dansk statsborger. Gift og far til et barn. Betragtes som lederen af den odenseanske terrorcelle. Sidder varetægtsfængslet under sagen. Hos ham beslaglagde politiet sprængstoffet TATP samt kemikalier og gødning til fremstilling af sprængstoffer.
  • Den 22-årige Ahmed Khaldahi: Irakisk kurder. Slagter. Ugit og ingen børn. Ikke dansk statsborgerskab og risikerer derfor en udvisning. Sidder varetægtsfængslet under sagen. Hos ham beslaglagde man fem kilo metalsplinter, som kan anvendes i en bombe. Desuden er det anklagemyndighedens påstand, at han har downloadet adskillige bombemanualer på nettet og givet dem til MZ.
  • Den 34-årige Abdallah Andersen: Dansk konvertit. Gift under fængslingen med dansk konvertit, ingen børn. Menes at have en medhjælperrolle. Sidder varetægtsfængslet under sagen. Har tilsyneladende bistået politiet med oplysninger i sagen og havde den primære kontakt til PET's agent.

De er dømt for forsøg på terrorvirksomhed ved i månederne op til den 5. september 2006 at have forberedt et terrorangreb ved at fremstille TATP-sprængstof.

Den første som igen satte sig i vidneskranken, var MZ, som af anklagemyndigheden er blevet udpeget som lederen af gruppen af de tiltalte. Det var også hos MZ, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) beslaglagde 50 gram af sprængstoffet TATP, som han selv havde fremstillet.

Han langede både ud efter det danske politi og demokrati.

”Jeg er chokeret over det demokratiske samfund og havde forventet noget andet. Efter det, som er kommet frem, så er politiet ikke demokratisk. Politiet opfører sig som var det et diktatur,” sagde MZ på arabisk.

MZ: PET har tilbageholdt materiale

Han mener, at PET har tilbageholdt væsentligt materiale i sagen.

”Jeg havde håbet, at PET havde fremlagt alt, hvad der var i sagen, og jeg tror, at meget er blevet tilbageholdt.”

Han afviste igen at være leder af en gruppe og sagde, at han nærmest var ved at blive sindssyg af den beskyldning.

”Jeg har ikke haft intentioner om at lave terror, og det er muligt at jeg har begået fejltagelser, fordi jeg er videbegærlig. Men jeg har aldrig tænkt på at gøre danskere fortræd. Det står i Koranen, at det er forbudt, og det tror jeg på,” sagde MZ.

Agent mest optaget af jihad

Herefter indtog AK vidneskranken med en lille tale, som han på forhånd havde nedskrevet. Han anklagede PET’s civile agent LH, for at have været den, der havde været mest optaget af at tale om jihad, hellig krig.

”Der skete en forandring i mit liv, da jeg mødte LH. Jeg gik på det tidspunkt sammen med andre muslimer i en dawa-gruppe, hvor vi inviterede folk til islam, og vi blandede ikke politik og religion. Men da LH kom, blev det blandet sammen. LH sagde, at man godt måtte blande religion og politik, og han sagde, at man gerne måtte bruge erfaringer fra militær og sport,” forklarede AK.

Han fastholdt sin forklaring om, at han udelukkende havde forsøgt at fremstille sort krudt og ikke bomber. Desuden mener han også, at det er telefonsamtaler, som beviser hans uskyld og som ikke er blevet fremlagt under sagen.

”Det kan godt være, at jeg havde tanker om at blande politik og religion sammen, men da jeg af andre muslimer havde fået beviser for, at det måtte man ikke, så viste jeg dem til LH, og det var mit indtryk, at de beviser overbeviste os begge om, at det må man ikke,” sagde AK, inden han takkede retten for at have lagt øre til hans bemærkninger.

Ikke den hurtigste knallert

Også den danske konvertit havde skrevet sit indlæg ned på forhånd på en A4-blok, hvor han sirligt havde streget de vigtigste pointer over med en gul tusch.

Han blev af sin advokat Frank Wenzel under proceduren beskrevet lidet flatterende, da han sagde, at AA ”nok ikke var den hurtigste knallert på molen”.

Men AA’s indlæg viste i hvert fald at AA havde tænkt over sagen, og at han følte sig personligt svigtet af LH, som han troede var en ven.

”Jeg vil gerne tale om LH og sige noget, som jeg mener, skal frem. Jeg tog imod ham i moskeen og bød ham på mad og han kvitterede med at sende mig en sms, hvori han sagde, at han synets, at de terrorbomber, som var sprunget i Egypten, var helt i orden. Indenfor 24 timer ville han også sende penge til mujahedinerne og hellig krig, og her var det, at han begyndte på sine historier om hvordan han havde set muslimer blive slået ihjel i Bosnien, da han var soldat dernede. Det som skete i Bosnien er en tragedie og det har faktisk fundet sted. At LH misbrugte den tragedie i denne sammenhæng, mener jeg, siger noget om hans psyke. Og med hensyn til hans optræden her i retten vil jeg sige, at det var ham, som lagde et såkaldt ”Hollywood-røgslør”, sagde AA og hentydede til, at LH overfor PET forklarede, at AK anvendte udtrykket ”Hollywood-røgslør”, når han skulle skjule gruppens aktiviteter.

Løgnehistorier

AA fortalte også om det svig, som LH havde udvist ved at udgive sig for at være en god ven af AA, mens han fortalte PET om AA.

”LH tog sine børn med i moskeen og i mit private hjem. Han ville have, at jeg skulle passe hans børn og undervise dem. Hvordan kan han sige det, hvis han mener, at jeg er en fanatisk islamist,” sagde AA.

Den yngste tiltalte, den 18-årige RD, har under hele sagen haft svært ved at skjule sin utilfredshed med det, som han mener, er løgnehistorier fra LH, og han var da også meget påvirket, da han fik det sidste ord, og hans stemme knækkede over flere gange, mens han forsikrede Østre Landsret om, at han ikke havde truet AA, som LH har forklaret.

”Jeg forsøgte kun at få AA tilbage til moskeen af venskab, og jeg har ikke været med i en gruppe.”

Desuden påpegede han, at LH taler usandt, når han siger, at han er kommet i moskeen på Ørbækvej i Odense siden efteråret 2005.

”Ingen i moskeen kan huske at de har set ham, heller ikke jeg, før foråret 2006, så jeg kan ikke forstå hvorfor han henvender sig til PET i december 2005. Jeg har heller ikke givet LH links til jihad-hjemmesider. Det har jeg ikke, og jeg stoler på, at i tror på mig,” sagde han og gik tilbage til sin advokat, som klappede ham på skulderen med et forstående blik.

Torsdag i næste uge vil retsformanden holde sin retsbelæring, inden han sender nævningene til votering om skyldsspørgsmålet. Det er usikkert om de når frem til en afgørelse inden klokken 17 og gør de ikke det, vil nævningen blive fragtet i bus med politibeskyttelse til et hotel, hvor de skal overnatte uden at komme i kontakt med omverdenen.


Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce







Indland

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Udland

Frossen Donau standser skibstrafik

I fem-seks lande langs Donau er skibstrafikken indstillet på grund af tyk is på den vigtige transportåre. Læs artikel

Sport

Cameron uenig med Capello om Terry

Den britiske premierminister mener ikke, at John Terry i øjeblikket kan være engelsk anfører. Læs artikel

Aarhus

3F: Det bliver meget dyrt for skolerne

Hvis rengøringspersonalet vælger at blive i kommunalt regi, må skolerne betale nye jobs. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

af Mikael Jalving
08.02.12, 11:15
Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af... Læs mere
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Se den ødelagte flugtbil
Den formodede drabsmand flygtede i en bil, der nu er totalskadet.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Se Thornings brøler på pressemødet
Helle Thorning-Schmidt citerede lodret forkert fra sit regeringsgrundlag.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.

Annonce:


Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.
Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.
Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/