Tip     Print     RSS     Del    

Usikkert om tunesere kan udvises

Af  KRISTOFFER PINHOLT|ANDERS ELLEBY NIELSEN

Offentliggjort 13.02.08  kl. 23:18 

Jurister mener, at det kan blive vanskeligt at udvise de to tunesere, der er mistænkt for at planlægge mord på tegner.

En, to, tre personer, der ifølge Politiets Efterretningstjeneste er potentielle mordere, kan undgå straf i sagen om det planlagte drab på tegneren Kurt Westergaard.

Den mistænkte 40-årige dansk-marokkaner er allerede på fri fod, da anklagemyndigheden ikke ønsker at føre retssag mod ham.

To tunesere står til en såkaldt administrativ udvisning, da PET og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) anser dem for en fare for rigets sikkerhed.

Udvisning kan bremses

Men udvisningen kan blive bremset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og af Tunesien i fællesskab. Selv om Tunesien har pligt til at tage imod dets statsborgere, så må Danmark ikke sende dem ud af landet, hvis de to tunesere vil blive tortureret i hjemlandet. Tunesien slår historisk set hårdt ned på islamister og er ifølge Institut for Menneskerettigheder kendt for at udøve tortur.

»Men det betyder ikke, at de nødvendigvis vil torturere de tunesere, som er indblandet i sagen om planlægningen af et mord på Kurt Westergaard. Der findes ikke et automatsvar i disse sager. Det bedømmes fra sag til sag,« siger jurist ved Institut for Menneskerettigheder Christopher Badse.

Flygtningenævnets afgørelse

I sidste ende vil det blive Flygtningenævnet, som skal vurdere, om de to tunesere kan udvises. Hvis Flygtningenævnet vurderer, at de ikke kan udvises af frygt for tortur, vil de formentligt blive tildelt tålt ophold i Sandholmlejren på ubestemt tid.

Et andet problem er, at de to tunesere ikke kan udvises administrativt på grund af et planlagt drab på Kurt Westergaard, vurderer Jonas Christoffersen, cand.jur. og adjunkt i menneskerettigheder ved Københavns Universitet.

»Hvis man dræber en privatperson, en bladtegner eller dig eller mig, så er det ikke terrorisme. Efter straffeloven er det terrorisme, hvis man begår forbrydelser, herunder drab, der kan påføre staten alvorlig skade. Et drab på en bladtegner påfører ikke staten alvorlig skade,« siger han.

Marokkaner under jorden

For den 40-årige dansk-marokkaner er situationen anderledes. Ifølge hans advokat Henning Lyngsbo er han gået under jorden og er »lamslået« over sigtelserne mod ham. Henning Lyngsbo kritiserer Politiets Efterretningstjenestes (PET) håndtering af sagen. Han var selv til stede under afhøringen af den mistænkte og konstaterede, at der ikke var fældende beviser mod dansk-marokkaneren. Han forstår ikke, hvorfor den hemmelige tjeneste valgte at anholde dansk-marokkaneren og orientere offentligheden for derefter at lade ham slippe. Henning Lyngsbo mener, at PET kunne have nøjedes med at tage en samtale med ham, når den hemmelige tjeneste alligevel vidste, at den ikke har en sag som kan holde i retten. Han mener heller ikke, at PET's argument om kildebeskyttelse holder.

»PET kunne have ført sagen for lukkede døre og pålagt forsvarerne tavshed. Det har tjenesten ikke gjort. I stedet har den orienteret alle om, at den forhindrede et mord uden at føre beviser for det. Vi er nået så langt i kongeriget Danmark, at PET kan bruge skjult bevisførelse,« siger Henning Lyngsbo.

Han mener, at PET har ønsket at sende et signal til alle islamister om, at tjenesten har øjne og ører overalt.

For en dommer

Torsdag skal de to tunesere fremstilles i Københavns Byret. Her skal retten tage stilling til, om de fortsat skal frihedsberøves, inden de eventuelt udvises. Medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg Gunnar Homann vurderer, at byretten ikke vil blive præsenteret for egentlige beviser.

»Rigspolitiet vil forelægge dommeren et papir, hvor der står, at det er besluttet, at de skal udvises. Dommeren vil så alene på den baggrund tage stilling til, om det i orden at frihedsberøve dem, indtil udvisningen finder sted,« siger Gunnar Homman.

Morgenavisen Jyllands-Posten erfarer, at der tidligere har været mindst to tilfælde af administrativ udvisning, siden det blev muligt ved lov i 2002.