Tip     Print     RSS     Del    

Eksperter afviser at optøjer handler om diskrimination

Af KRISTOFFER PINHOLT

Offentliggjort 16.02.08 kl. 20:52

Hvorfor sætter unge indvandrere ild til biler og bygninger? De siger, at de føler sig diskriminerede, men de må holde op med at spille offerrollen, mener integrationseksperter.

Unge indvandrere har i ugens løb sat ild til skoler, biler, og hvad der nu kan brænde flere steder i landet. Selv siger de, at de er frustrerede, fordi de bliver diskrimineret, og at danskere aldrig lukker dem ind i samfundet. I hvert fald ikke derind, hvor der er sjovt at være.

Men den forklaring afviser skoleinspektør på Rådmandsgades Skole, Lise Egholm. Heller ikke kultursociolog ved Syddansk Universitet Mehmet Necef er enig.

»Jeg er så træt af at høre forskere og eksperter forklare, at unge indvandrere diskrimineres. Det er den samme plade, som de har spillet de seneste 30 år, og det er noget vås,« siger han.

Han mener heller ikke, at danskerne er racister.

»Sludder. Danmark har modtaget de unges forældre for 20 år siden. Givet dem lejligheder, sprogkursus og sociale ydelser. Lige nu er økonomien god, og de unge får masser af chancer. De må selv gribe dem,« siger Mehmet Necef.

Mental armod og afmagt

Skoleinspektør på Nørrebro Lise Egholm peger på, at danskere og indvandrere har boet fredeligt side om side i årevis.

»På Nørrebro har der været indvandrere i 25 år. Det er noget sludder, at de nu pludseligt bliver diskrimineret,« siger hun.

Hun mener, at der netop nu er en stor gruppe unge, som bærer rundt på mental armod og afmagt. De er billedet på, at samfundet langsomt falder sammen. De unge har intet at tabe, de mangler værdier, rammer, og at nogle fortæller dem, hvad der er skidt, og hvad der er godt. Men forklaringen er ikke diskrimination.

»Forældrene har også deres del af ansvaret, men også det danske social- og skolevæsen har været alt for slapt. Det er det stadig, selv om det er blevet bedre. Jeg går ikke ind for kæft og trit, men for retning,« siger Lise Egholm.

Hadebillede af politiet

En del af de unge har forældre, som sidder derhjemme og er fuldstændig afmonteret fra det danske samfund.

»Så møder deres børn politiet, der bliver et hadebillede. Så jo, jeg er nedslået og bekymret. Vi skal møde børnene i børnehaver og i skoler med klare rammer, så de kommer ind i et fællesskab. Du kan ikke være solidarisk med nogle, hvis du ikke har et fællesskab med dem,« siger Egholm.

Hun mener også, at forældrene skal tage et ansvar, og at samfundet skal passe på, at det ikke pacificerer dem og fratager dem et ansvar gennem offentlige ydelser.

Endelig peger Lise Egholm på, at lærere og pædagoger ikke skal have berøringsangst over for de unge rødder. De skal have klar besked, når de har gjort noget forkert.

Giftig stemning

Talsmand for Det Islamiske Trossamfund Kasem Ahmad fastholder, at de unge bliver diskrimineret.

»Der er en giftig stemning mod muslimer i samfundet. Den får de unge til at reagere med ildspåsættelser,« siger han.