Tip     Print     RSS     Del    

Brandstifter: Må jeg tage hjem til mor?

Af  KAREN NIELSEN

Offentliggjort 28.02.08  kl. 12:26 

Fængslerne bugner af varetægtsfængslede teenagere efter de mange brandstiftelser. I Vestre Fængsel i København er alvoren gået op for urostifterne. Jp.dk har været på besøg.

Fængselsdirektør Peter Hedensted og fængselsfunktionær Jacob Hammer Bredal, Vestre Fængsel. Foto: Torben Stroyer

TV-indslag

Efter skolebrand: Rystede brand-ofre

Relaterede artikler

Muhammed-billeder vender tilbage

Adskillige såret i Yemen-uroligheder

Betjente frikendt for vold under uro

Se alle >>

Hvorfor uroligheder?

Der er blevet givet mange forklaringer på, hvorfor unge - hovedsageligt indvandrere - har brændt biler og bygninger af.

• Utilfredshed med politiets visitationszoner på f.eks. Nørrebro i København
• Flere danske mediers gengivelse af Muhammed-tegningen, hvor profeten bliver fremstillet med en bombe i turbanen.
• Udvisningen af to tunesere, der beskyldes for at ville myrde tegner Kurt Westergaard fra Morgenavisen Jyllands-Posten.
• Ulighed og diskrimination
• Kedsomhed i vinterferien
• Politiet beskyldes tirsdag i Politiken for at opføre sig racistisk over for indvandrerne på Indre Nørrebro

Læs mere her:

• Eksperter: Det handler ikke om diskrimination
• DR kritiseres for at puste til uroligheder
• Karen Jespersen: Dårlig integration bag uroligheder
• Fædregruppen: De unge er frusterede

Normalt skal unge under 18 afsone i en sikret ungdomsinstitution. Men på grund af de mange varetægtsfængslinger efter urolighederne, er der ikke plads til de sigtede på landets ungdomsinstitutioner. 39 unge sidder i øjeblikket i regulære fængsler som Vestre Fængsel og Vridsløselille.

I Vestre Fængsel sidder 13 drenge fængslet i en midlertidig særafdeling i en fløj, der normalt er forbeholdt indsatte med relationer til rockermiljøet. De fleste er sigtet for brandstiftelse.

Kan jeg tage hjem?

Ifølge fængselsinspektør Peter Vesterheden, har mange af de unge ikke helt forstået vilkårene i Hotel Gitterly.

"Kan jeg ikke besøge min mor? Bare i en time? Jeg skal nok komme tilbage igen!"

Sådan lød det for eksempel fra en af teenagerne i afdelingen.

"Hans mor havde fødselsdag, og han ville gerne lige forbi og sige tillykke. Han havde åbenbart ikke helt forstået, hvad det vil sige at være varetægtsfængslet," fortæller Peter Vesterheden, imens han viser rundt i afdelingen.

Alene i cellerne

Da jp.dk besøger ungdomsafdelingen, sidder de unge i deres celler efter formiddagens skolegang.

De laver selv mad, og hvis de opfører sig ordentligt, får de lov til at være sammen i spisestuen om aftenen. Det meste af tiden sidder de dog alene i deres celler som nu, da gangen og fælleslokalerne ligger øde hen.

Må ikke sige "søde"

Fængselfunktionærene har været nødt til at lære de unge omgangstonen på fængselsgangene:

"Vi blev lige nødt til at forklare dem, at man altså ikke tiltaler vagten med "søde" eller "skat"," fortæller den kvindelige fængselsfunktionærer i afdelingen.

Risiko for sammenbrud

Ifølge hende er det en konstant balancegang, hvordan de unge skal behandles:

"Vi skal ikke være for bløde ved dem, for det skal ikke være sjovt at være her. Men vi skal heller ikke være for hårde ved de unge, for så risikerer vi jo, at de bryder sammen," fortæller fængselsfunktionæren, mens hendes kollega eskorterer en langlemmet teenager tilbage til sin celle i den anden ende af gangen.

Hører ikke til her

Ifølge Peter Vesterheden virker det som om, at størstedelen af de unge fortryder deres handlinger.

"De hører ikke til her. De fleste har ikke været i kontakt med politiet eller været i fængsel før. Og i modsætning til de voksne indsatte, er de unge kede af det og fortryder, hvad de har gjort," siger Peter Vesterheden.

Til mor, Nørrebro

Den ene af fængselsfunktionærerne tog forleden imod et brev, som en af de unge gerne ville sende til sin mor.

På adressen stod der: "Til mor, Nørrebro."

"Så måtte jeg lige forklare ham, at vi nok lige skulle skrive lidt mere af adressen, hvis postvæsenet skulle finde frem til hans mor. Han har vist aldrig prøvet at poste et brev før," fortæller fængselsfunktionæren.