
Den 17-årige Katja Fromberg var gravid, da hun blev dræbt en juniaften sidste år. Venner og bekendte stillede lys og blomster ved hendes bopæl. Foto: Polfoto/Jan Sommer
Offentliggjort 13.03.08 kl. 16:05 - opdateret 14.03.08kl.11:51
Den 22-årige Srdjan Dimic, der i Birkerød i juni sidste år dræbte sin 17-årige ekskæreste, blev fredag middag idømt 12 års fængsel og udvisning på livstid. Forældrene fik fire måneders fængsel.
24. juni 2007:
Katja Larsen Fromberg, 17, bliver slået, sparket og trampet til døde søndag eftermiddag af sin kæreste hjemme i hans forældres villa i Birkerød, hvor parret bor.
25. juni 2007:
Den 22-årige kæreste flygter fra gerningsstedet. Han anholdes sent mandag aften i Nr. Alslev på Nordfalster. Han har siden siddet varetægtsfængslet.
5. juli 2007:
Kærestens far, mor og søster anholdes for medvirken til drabet og for ikke at have tilkaldt hjælp. Begge søskende løslades i grundlovsforhøret, mens forældrene varetægtsfængsles, den ene i isolation.
13. marts 2008:
Srdjan Dimic kendes skyldig i mandrab i Østre Landsret. Familien frifindes for medvirken til drab, dog dømmes forældrene for ikke at have tilkaldt hjælp.
Forældrene anker dommen fra Østre Landsret til Højesteret for at få en mildere dom, mens den 22-årige tog betænkningstid, oplyser Ritzau.
I går blev de tre alle kendt skyldige i en makaber drabssag, hvor hele familie har siddet på anklagebænken, sigtet for drab og medvirken til drab på den kun 17 år gamle Katja Fromberg, der var gravid i 5.-6. uge.
Den unge mand blev kendt skyldig i manddrab. Forældre blev dømt for ikke at have tilkaldt hjælp, men blev frifundet for medvirken til drab.
Anklageren krævede Dimic idømt 14 års fængsel. Forsvareren mente, at 8-10 år var mere rimeligt. Forældrene blev krævet idømt op til to års fængsel.
Katja Fromberg døde af et bristet hjerte og en sønderrevet lever, efter at Srdjan Dimic i timevis slog og sparkede den 17-årige pige søndag den 24. juni sidste år. Undervejs både trampede og hoppede Srdjan Dimic på den unge, gravide pige.
Den 17-årige pige døde til sidst af sine kvæstelser efter flere timers vold og mishandling.
Drabet skete en søndag eftermiddag, i familiens villa i Birkerød, hvor Katja Fromberg boede sammen med den dengang 22-årige Srdjan Dimic og hans forældre og søskende.
Det var hans familie, der fandt liget af Katja Fromberg, umiddelbart efter at den 23-årige var flygtet fra gerningsstedet. Han blev fanget dagen efter i Nr. Alslev på Nordfalster.
Ifølge forældrene, der er romaere, hverken så eller hørte de sønnen gå amok på den sagesløse pige, da de var ude og handle, imens drabet skete.
Politiet valgte i midlertidigt at varetægtsfængsle forældrene et par uger efter drabet, sigtet for medvirken til drab. Srdjan Dimic søster blev også sigtet for medvirken til drab, men løsladt efter grundlovsforhøret.
Ifølge anklageskriftet både så og hørte familien nemlig, hvordan Srdjan Dimic gik amok og gentagne gange slog og sparkede Katja Fromberg, indtil hun til sidst døde af sine kvæstelser.
Familien har under hele retssagen nægtet, at de overhørte dødsvolden. Faderen påstår derimod, at han flere gange har fået bank af sin egen søn, når han tidligere har forsøgt at beskytte Katja Fromberg mod den ekstremt voldelige Srdjan Dimic.
Under retssagen gav familien ved flere lejligheder modstridende forklaringer. Anklageren fremførte, at det skyldtes den simple årsag, at de var til stede, da Katja Larsen Fromberg blev myrdet og først efterfølgende kørte på pizzeriaer og i Aldi både for at få et alibi og for at skaffe penge til sønnens flugt.
Anklageren lagde også vægt på, at flere ting tilsyneladende var vigtigere for familien end at tilkalde hjælp til sønnens kæreste.
Ifølge anklageskriftet, ringede familien først efter hjælp, efter at der var blevet ryddet op og vasket af på gerningsstedet. Først da ringede datteren 112.
Moderen nåede blandt andet at fjerne en ring fra fingrene på Katja Frombergs gennembankede lig, inden ambulancen nåede frem. I retten forklarede hun, at hun gjorde det, fordi hun ville massere svigerdatterens fingre for at vække hende til live.
Det var de omstændigheder, der i dag førte til at forældrene i dag blev dømt for ikke at have tilkaldt hjælp, straks efter at pigen blev fundet.
Srdjan Dimics søster blev derimod frifundet.
Katja Fromberg mødte sin morder et halvt år inden hun på brutal vis blev banket ihjel af Srdjan Dimic i villaen i Birkerød. Straks efter de havde mødt hinanden flyttede hun ind hos den 23-årige og hans familie. Her blev de to, ifølge Srdjan Dimic, gift på hans værelse:
”Vi mødtes på en benzintank, på noget der hedder Shell. Vi udvekslede numre, og to dage efter flyttede hun hjem til mig og min familie. Jeg havde ikke råd til et rigtigt bryllup, men vi blev gift oppe på mit værelse. Jeg gav hende en ring til 400 kr.” forklarede Srdjan Dimic i retten.
Han er tidligere blevet dømt for vold flere gange, blandt andet mod en ekskæreste, der også dengang boede sammen med den 23-årige i hans forældres villa. Ifølge ekskæresten blev hun gennembanket, mens moderen overværede det.
Annonce:
Annonce:
Har du oplevet vold i dit parforhold, eller har du en historie, som du gerne vil dele med os?
Annonce: