Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Den 16-årige Dennis Özgür Ozun blev slået ned på Polensgade på Amager i marts 2008. Mange lagde blomster og lys på gerningsstedet. Foto: Polfoto/Kim Agersten


Tip     Print     RSS     Del    

Unge kriminelle kendt af systemet

Af  HANNE FALL NIELSEN|JACOB PETERSEN

Offentliggjort 21.03.08  kl. 21:29 

Politiet og de sociale myndigheder i Københavns Kommune har gennem længere tid haft kontakt til de tre unge mænd, der er anholdt i sagen om drabet på en 16-årig på Amager.

Fakta - Sagen kort
  • Onsdag eftermiddag er den 16-årige Deniz Özgür Ozun i gang med sin avisrute, da han bliver overfaldet af tre unge mænd. De tre kommer i bil, og da den holder ind i Polensgade, springer en eller flere af de tre ud og råber ifølge øjenvidner racistiske skældsord efter den 16-årige og slår ham med et baseballbat bagfra.
  • Den 16-årige falder om, og de tre flygter i bil. De anholdes kort tid efter af politiet i en lejlighed, som tilhører en af de tre i bilen. Den hurtige anholdelse skyldes gode vidnebeskrivelser af bilen, som politiet en time tidligere har været opmærksom på.
  • Den 16-årige bringes bevidstløs og i yderste livsfare til Rigshospitalet og lægges i respirator.
  • Torsdag fremstilles de tre, som er henholdsvis 15, 17 og 19 år, i grundlovsforhør og varetægtsfængsles for 27 dage. De nægter at udtale sig om hændelsesforløbet, men har dog nægtet sig skyldige. De to yngste, som er brødre, er anbragt i surrogatfængsel på ungdomsinstitutioner pga. af deres unge alder.
  • Torsdag erklæres det unge avisbud hjernedød, og kl. 20.45 torsdag - inden respiratoren bliver slukket - afgår den 16-årige ved døden.
  • Fredag viser en obduktion, at et enkelt slag af enten et baseballbat eller en ratlås har været dræbende.

Bunken af blomster vokser minut for minut på det gadehjørne på Amager, hvor 16-årige Deniz Özgür Ozun onsdag blev overfaldet og tildelt et skæbnesvangert slag i baghovedet.

To af de fremmødte fredag eftermiddag er på samme alder som det tyrkiske avisbud, der torsdag aften blev erklæret død på Rigshospitalet i København. De har flere gange mødt ham på den lokale fodboldbane.

»Det er så meningsløst, at det skulle gå ud over ham. Han var altid den første til at gå imellem, hvis der var optakt til slagsmål,« siger en af de to drenge, der står og kigger på de mange breve til den afdøde og hans familie.

De to drenge er langt fra de eneste, der har svært ved at forstå, hvordan noget så grusomt kunne ske.

Kommunens rolle
Politisk sættes der spørgsmålstegn ved Københavns Kommunes rolle i sagen.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger har de sociale myndigheder i kommunen gennem længere tid haft kontakt til de tre sigtede, der er kendt af politiet for småkriminalitet som færdselsovertrædelser og hærværk. Alligevel formåede kommunen ikke at få de tre væk fra det kriminelle sidespor, der midt på ugen førte til drabet på Deniz Özgür Ozun.

Søren Pind, medlem af retsudvalget for Venstre, har i øjeblikket orlov fra Københavns Borgerrepræsentation. Han er ikke i tvivl om, at Københavns Kommune har sin store del af ansvaret for det tragiske overfald.

»Allerede under valgkampen 2005 sagde jeg, at det eneste svar er nultolerance over for disse unge utilpassede. Men der er intet gjort, og siden er volden bare eskaleret,« siger Søren Pind, der går ind for en nultolerance-politik over for unge, der bryder reglerne.

Ingen fødes onde
»Ingen fødes onde eller forbryderiske, men hvis man ikke tager tingene alvorligt, udvikler det sig. Nultolerance betyder i mine øjne, at når der begås hærværk på en skole, skal hærværksmagerne tvinges til at diskutere det med klassekammeraterne, tvinges til at rydde op efter sig og gøres økonomisk ansvarlige.

»På samme måde hvis nogle slår på læreren eller sviner læreren til, så skal konsekvensen være tydelig. Det kan være i form af, at politiet kommer på besøg derhjemme, og i yderste konsekvens skal de unge fjernes fra hjemmet, hvis forældrene ikke kan styre dem,« siger Søren Pind.

Han anser Københavns Kommune for at være den helt store synder i en landsdækkende tendens:

»Det udspringer i København, og kommunen sender et overordnet signal til de unge om ”tag jer selv til rette”. Det er noget af det værste, for selv om børn er søde og kloge, så er de ikke rare at møde, hvis de får indtrykket af, at de har magten i det offentlige rum.«

Sagen får nu Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL), til at kræve en redegørelse for at få overblik over, hvilken kontakt kommunen har haft med de sigtede. Redegørelsen ventes tidligst at ligge klar i ugen efter påske.

Sigtelse for drab
Ifølge drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl har de sigtede ikke været særligt meddelsomme om forløbet i Polensgade, men politiet føler sig overbevist om, at det er den yngste af de sigtede - den 15-årige - der står bag det dræbende slag. Sigtelsen mod de tre vil i øvrigt blive ændret, efter at det unge avisbud døde. Sigtelsen lød først på vold med døden til følge, men vil næste gang, de møder op i retten, blive ændret til sigtelse for drab.

»Vi kender i forvejen de tre unge mænd for småkriminalitet, men kan dog afkræfte, at vi tidligere på ugen skulle have taget dem med en skarpladt pistol og en økse, som rygterne siger. Det er ganske enkelt ikke rigtigt,« siger drabschefen.

Øjenvidne
Et øjenvidne, som Danmarks Radio i går talte med, var med på avisruten, da den 16-årige blev angrebet. Han er ikke i tvivl om, at motivet til overfaldet er racistisk:

»De kaldte ham perker. ”Hvad glor du på, perkersvin?” Efter at de havde slået ham bagfra med baseballbattet, grinede de sådan hånende. Da han blev liggende, løb de tilbage til bilen,« fortæller en jævnaldrende dreng, som kalder sig Muddi.


Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce







Indland

Sneen fyger vejene til på Bornholm

Sneplovene har hele dagen forsøgt at holde vejene på Bornholm åbne. Men klokken 18 sluttede rydningen. Læs artikel

Udland

Syriens oprørere kræver våben fra Vesten

Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land. Læs artikel

Sport

OL-svømmer sover i trykkammer

Hver nat i over et år har OL-vinder sovet i to kilometers højde. Det eneste problem er tv'et. Læs artikel

Aarhus

Farlig mand flygtet fra psykiatrisk afdeling

En sindslidende mand, der betegnes som farlig, er sandsynligvis på vej mod Aarhus. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Genterapi giver blinde ny chance

Tre amerikanske kvinder, som blev født blinde, har fået forbedret syn med genterapi. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

af Mikael Jalving
08.02.12, 11:15
Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af... Læs mere
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Se den ødelagte flugtbil
Den formodede drabsmand flygtede i en bil, der nu er totalskadet.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Se Thornings brøler på pressemødet
Helle Thorning-Schmidt citerede lodret forkert fra sit regeringsgrundlag.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.

Annonce:


Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.
Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.
Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/