
Arkivfoto: Ole Lind
Offentliggjort 21.03.08 kl. 22:10
Omfanget af organiseret bandekriminalitet i Danmark er langt værre, end politiet hidtil har givet udtryk for.
Rigspolitiet har indtil nu kun fortalt offentligheden, at der findes 141 personer med tilknytning til bandemiljøet. Men reelt er tallet helt op mod 500, bekræfter Kim Kliver, leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), over for Berlingske Tidende.
Efterforskningscentret offentliggør kun antallet af såkaldte "niveau 1"-bandemedlemmer, mens der i "niveau 2" er mellem 280 og 420 bandemedlemmer, der udøver den samme grove kriminalitet, sælger stoffer og begår grove voldshandlinger.
Politiet ønsker ikke at oplyse det nøjagtige antal, men Kim Kliver siger:
"Man er nødt til at se niveau 1 og 2 i et samlet billede. Der er strukturer i deres organisering, som gør dem forskellige, men de er lige farlige, og deres kriminalitet er ens."
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: