Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Politiet: Afstumpede bandemedlemmer

Af JACOB PETERSEN og CARSTEN ELLEGAARD

Offentliggjort 01.06.08  kl. 22:27 

En 16-årig blev stukket ihjel i Amager Bio natten til søndag. Politiet mener, at der er tale om et opgør mellem bander, mens man på Nørrebro efterlyser en konsekvent indsats mod volden.

To unge mænd på 16 og 18 år blev omkring midnat natten til søndag stukket ned under en koncert i Amager Bio. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Flere drab i København

I december blev en 21-årig pakistansk mand skudt og dræbt ved et bandeopgør på Nørrebro.

I januar blev den 19-årige Anton Njie stukket ihjel på Kgs. Nytorv, fordi han ikke ville give sin hue til en ung mand, som han tilfældigt mødte.

I marts døde et 16-årigt avisbud efter et voldeligt overfald på Amager.

I juni døde en 16-årig mand efter knivstikkeri i Amager Bio.

Det er tredje gang siden onsdag, at det er sket et alvorligt knivoverfald i København.

Bander i Storkøbenhavn

Blågårds Plads-gruppen, der betegnes som Danmarks mest kriminelle gruppering.

Black Cobra fra Københavns Vestegn. Menes involveret i skyderierne i efteråret.

Borhan-gruppen, Hundige, menes ligeledes involveret i efterårets skyderier.

Desuden findes Amager-gruppen, Enghave-drengene, Østerbro-gruppen samt rockerne Hells Angels og Bandidos.

I hele landet findes 13 registrerede indvandrerbander. Politiet identificerede sidste år 141 medlemmer af banderne.

»En af de lokale drenge er død,« lyder det søndag eftermiddag fra scenen på Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor bydelens årlige sommerfest tager sit udspring. Musikken bliver stoppet, de sommerglade smil stivner, og opmærksomheden retter sig mod konferencieren, der netop har viderebragt den triste nyhed.

Han står på scenen, hvor thaiboksere de næste timer skal kæmpe om medaljer og publikums gunst. Den 16-årige afdøde dreng, der natten til søndag blev stukket ned på spillestedet Amager Bio, kunne lige så godt have været en af deltagerne. Han boede i kvarteret omkring Blågårdsgade og brugte sin fritid på at træne thaiboksning i klubben Copenhagen Muay thai.

For at vise sin afdøde klubkammerat respekt bærer dagens første bokser i blåt ringhjørne et sort bånd om højre overarm. Imens dommeren sætter kampen i gang, sætter 18-årige Emil Kristensen sig på forreste række. Få timer før det fatale knivstikkeri fandt sted, mødte han den nu afdøde, som han kender fra thaiboksningmiljøet. Det blev dog kun til en hurtig hilsen og et »vi ses i morgen«, da de stødte på hinanden på Nørrebrogade. Emil Kristensen omtaler den afdøde som en bekendt, der ændrede karakter, når han var i kamp.

»Han virkede stille og rolig. Men når han var i ringen, var det som at se et gadeslagsmål. Han havde ikke den store teknik, men han kæmpede, som var det hans sidste dag,« forklarer Emil Kristensen og tilføjer, at den afdøde også var kendt som en person, der af og til var op at slås uden for ringen.

Kendt på Nørrebro
Den dræbte gik i niende klasse, og han var godt kendt på Nørrebro.

»Det er endnu et ungt menneske, der er blevet offer for den vold, der udvikler sig mere og mere, så vi går i retning af amerikanske tilstande. Forældre har et ansvar for de unge, men man kan ikke gardere sig mod, at ens søn går i byen for at more sig og så kommer hjem i en kiste, fordi han er stødt ind i en gruppe hensynsløse mennesker, der bruger kniv og er ligeglade med konsekvenserne,« siger Khaled Alsubeihi fra Fædregruppen på Nørrebro.

Han har i årevis arbejdet med de unge rødder i bydelen og leder den klub, som den dræbte boksede i.

Fra den hårde kerne
Ifølge politiet var det et opgør mellem bande-relaterede personer fra den hårde kerne omkring Blågårds Plads i København og bandemedlemmer fra Københavns Vestegn, der stødte sammen ved en koncert i Amager Bio. Der opstod slagsmål foran scenen, og det fortsatte med skyderier udenfor.

Men Khaled Alsubeihi afviser, at den 16-årige var bandemedlem.

»Det ville overraske mig meget. Han var ikke kendt for at være en af dem, der går med kniv. Men på Nørrebro kender alle hinanden, så derfor kan han godt have været i byen med nogle, der har tilhørt en gruppering,« siger Khaled Alsubeihi.

De seneste måneder har der været en række opgør mellem forskellige bander i Storkøbenhavn. Det har ført til skyderier og drab i kampen om narkomarkedet.

Fortsat konflikter
Kim Kliver, der er leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, siger:

»I forhold til efteråret 2007 er der blevet lidt længere mellem opgørene, men vi er sikre på, at der fortsat er konflikter forårsaget af deres narkokriminalitet. Derfor overrasker sagen fra Amager Bio mig ikke, da grupperne er kendt for at være fuldstændig afstumpede og kendetegnet ved, at de er helt ligeglade med andre mennesker. De fører sig frem, som vi tidligere har kendt det fra rockermiljøet. Der behøver ikke at være noget planlagt, men de har et indgroet reaktionsmønster, når problemerne opstår, og så er vi vidner til episoder som denne.«

Siden skyderierne i efteråret er flere ledende medlemmer af banderne blevet anholdt, bl.a. sidder et medlem fra Blågårds Plads Gruppen varetægtsfængslet for at have bestilt fem lejemord, og anholdelserne har lagt en vis dæmper på miljøet.

Politiets strategi er flerstrenget. Dels indsamles efterretninger, der danner basis for en målrettet efterforskning mod den hårde kriminalitet, dels mod våben på gaden, og endelig er der den præventive indsats rettet mod bandemedlemmernes yngre brødre.

»Vi må fortælle dem, at hvis man får sig et bande-medlemskab, så vil man i løbet af nogle år sidde foran en dommer sigtet for grov kriminalitet, der har indflydelse på ens fremtid. Så der skal gøres op med, at de helt unge er naivt forblændede af bandemedlemmerne, der fører sig frem i Audi cabrioleter,« siger Kim Kliver.

Større konsekvens
Det er Khaled Alsubeihi enig i. Han mener, at der skal gennemføres en langt mere konsekvent indsats fra myndighedernes side.

»Hver gang det her sker, er der politisk fokus. Men når pressen er gået hjem, sker der ikke mere. Vi skal være bedre til at forhindre, at de helt unge bliver medløbere for den hårde kerne. I bokseklubben vil vi igen fortælle de unge, at det ikke er fejt at stikke af og samtidig endnu engang forsøge at få dem til at forstå, at det ikke er grund til at bære kniv,« siger Khaled Alsubeihi, der har kendt den dræbte, siden denne var spæd.

Der var i aftes mindehøjtidelighed for den dræbte i Blågårds Plads medborgerhus, hvor familien og mange chokerede bekendte var forsamlet. Imens var Københavns Politi i gang med at efterforske personkredsen i den vestegnsbande, der menes at stå bag drabet.


Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce







Indland

Ny lov for skilsmissebørn

Et enigt Folketing vil ændre loven om forældreansvar, så der bliver taget mere hensyn til børnene. Læs artikel

Udland

Så meget kan Rusland tabe ved Syrien-aktion

Et potentielt milliardtab kan forklare, hvorfor Rusland vender de syriske oprørere ryggen. Læs artikel

Sport

Dansk rytter i alvorlig kollision

Martin Pedersen har sandsynligvis brækket hoften under træning, og hans fremtid er uvis. Læs artikel

Aarhus

Lærerformand: Delt tjeneste vil ikke fungere

Aarhus Lærerforening mener, at delt tjeneste til skolerengøring bliver dyrere end ventet. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Nasa: 2011 i top-10 over varmeste år

Se videoen, der viser 131 års global opvarmning kogt ned til kun 26 sekunder. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

af Mikael Jalving
08.02.12, 11:15
Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af... Læs mere
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.
Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.
Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.

Annonce:


BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.
Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.
Den lille prinsesse mødte danskerne
Fredag formiddag viste prins Joachim og prinsesse Marie for første gang deres nyfødte.
Nu skal frigivne gidsler have ro
Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan er snart sammen med deres familier igen.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/