Tip     Print     RSS     Del    

Indvandrerpiger forsvinder sporløst

Af  CARSTEN ELLEGAARD

Offentliggjort 23.09.08kl. 22:33

Der kan være en forbrydelse bag en række sager, hvor unge piger med indvandrerbaggrund er sporløst forsvundet fra deres familier i Danmark.

Dansk politi har i øjeblikket fokus på en række sager, hvor unge kvinder fra indvandrermiljøet er forsvundet sporløst. Om de har været udsat for en forbrydelse, eller om de - som familierne forklarer - er taget til hjemlandet, er uvist.

»Det kan være den unge pige, der går i 2.g og som pludselig er væk. Københavns Vestegns Politi har indtil videre haft ca. 30 ”æres”-sager i år. Det er både store og små sager, men da nogle af dem i øjeblikket efterforskes, vil jeg ikke sige nærmere om dem,« siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

I dag udkommer han med bogen ”Man jæger et bæst og fanger et menneske”, hvori han beskriver, at der de seneste 40 år er mellem 60 og 100 personer, der er forsvundet i Danmark, og som kan have været udsat for den perfekte forbrydelse, da hverken lig eller gerningsmand nogensinde er fundet.

»Spørgsmålet om unge kvinder der forsvinder i indvandrermiljøet, skaber nye facetter til begrebet ”forsvundne”, og det udgør en udfordring for dansk politi,« siger Bent Isager-Nielsen.

Nærmeste familie

Rigspolitiet har netop offentliggjort en statistik om "æres"-relaterede forbrydelser. Den viser, at der siden juli 2006 og frem til i dag, er registreret 279 såkaldte æresforbrydelser i Danmark. Der har været 349 ofre, og der har været 412 gerningsmænd. 81 pct. af ofrene er kvinder og mere end halvdelen er mellem 20 og 30 år. I to ud af tre sager er det ofrets nærmeste familie, som er gerningsmænd, og de står bag trusler og vold mod deres nærmeste familiemedlemmer. Baggrunden er typisk strid om tvangsægteskaber, ønske om skilsmisse, valg af kæreste eller ægtefælle eller »uacceptabel adfærd«, som familierne forklarer det.

I samtlige politikredse er der uddannet medarbejdere, der er specialiseret i at håndtere sager om såkaldt æresrelateret vold. I næste måned skal 40 politifolk fra hele landet på skolebænken for at høre Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager fortælle om politiets vidnebeskyttelsesprogram, tavshedspligt og forsvundne udenlandske personer.

Stærke kræfter

Bent Isager-Nielsen kalder det for ekstremt svært at opklare drabssager, der har et ”æres”-relateret indhold.

»Mange af de involverede vil eller kan ikke dansk, selvom de har boet her i mange år,« siger Bent Isager-Nielsen. Det betyder, at politiet må efterforske via tolk, hvilket besværliggør efterforskningen.

Han er ikke i tvivl om, at familierne er kede af sagerne, men de kan ikke gøre noget ved dem, fordi de er oppe mod stærke kræfter, og fordi familiens ære er vigtigere end at hjælpe politiet.

»Det er svært at forstå, at familierne både kan rumme at slå en slægtning ihjel og sørge over den, de har dræbt.«

I bogen beskrives det også, hvordan der kan være drab blandt dødsfald hos narkomaner, børn og ældre, som aldrig opklares. Bent Isager-Nielsen nævner også eksemplet med en ung pige, som man længe troede var løbet hjemmefra og muligvis befandt sig på Christiania - lige indtil den dag, da hendes lig blev fundet i en skov ikke langt fra hjemmet. En ven til pigen blev anholdt og dømt for drabet.

Gennem årene i rejseholdet har politiinspektøren selv samlet en håndfuld eksempler på sager i Danmark, hvor mulige ofre er forsvundet, og ingen har taget sig af det. Myndighederne har konstateret, at personerne er væk, men ingen har taget sig af det eller undersøgt om noget kriminelt lå bag. Det er sager, hvor man - ifølge Bent Isager-Nielsen - blot ved at kradse lidt i overfladen kunne få færten af, at noget var helt forkert.