Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








I Skovby vest for Århus blev en 76-årig mand sidste år dræbt under et hjemmerøveri. Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen


Tip     Print     RSS     Del    

Danske unge står bag hjemmerøverier

Af  ASGER WESTH|CARSTEN ELLEGAARD

Offentliggjort 28.01.09  kl. 09:57 

Kun et fåtal af hjemmerøverier begås af østeuropæiske bander. Politiet oplever flere steder, at bander af unge danske drenge er parate til at bryde ind i private hjem, selv om folk er hjemme.

Hjemmerøverier

Hjemmerøverier kan deles op i fire hovedkategorier:

Opgør blandt kriminelle, hvilket altid har foregået og aldrig går ud over ”almindelige” borgere.

De organiserede, hvor maskerede og bevæbnede bander går efter store værdier.

Indbrud, der udvikler sig, fordi gerningsmanden bliver opdaget. Hvis han truer sig ud af huset med værdier, er der teknisk set tale om et røveri.

En ny type røverier, hvor unge og evt. maskerede gerningsmænd bare ringer på døren, skubber beboeren til side og under trusler gennemsøger hjemmet for ofte små værdier.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Grove røverier

De grove røverier, som Rigspolitiet analyserer, er defineret ved, at de er planlagt, der gås efter store værdier, og der skal være alvorlige trusler.

Ud fra den definition viser statistikken:

2006: 24 røverier.

2007: 21 røverier.

2008: 32 røverier

Kilde: Rigspolitiet.

Danske bander står ifølge politiet bag mange af de groveste hjemmerøverier, mens de mindre begås af unge drenge og mænd.

Risikoen for at blive udsat for et hjemmerøveri er ifølge politiet lav.

Det er langt overvejende danske kriminelle bander, der begår de groveste hjemmerøverier, viser en analyse fra Rigspolitiet, der går mod den hidtidige vurdering af, at østeuropæiske bander står bag røverierne.

»Det viser sig - på nær enkelte tilfælde - at det er danske kriminelle, der ofte er pressede af gæld, der står bag. De bor nær ved ofrene,« siger Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale efterforskningscenter, NEC.

Efter de 32 grove hjemmerøverier i fjor er 45 personer blevet sigtet. 34 er danskere, resten er fra Litauen, Mellemøsten og Tyrkiet.

Rigspolitiet har kun analyseret de groveste og planlagte røverier. Politiet ser i øjeblikket en tendens til, at maskerede unge kriminelle også trænger ind til f.eks. ældre, truer eller slår dem og dermed teknisk set begår røveri.

77-årige Christian Krøyer er et af ofrene. Han bor alene i Harpelund nær Nakskov. Tidligere stod hans dør åben, men det har den ikke gjort, siden han blev udsat for røveri den 30. september i fjor.

»Jeg skal ikke overraskes igen. Jeg tager mine forholdsregler,« siger Christian Krøyer.

Maskerede mænd
Han var kommet hjem fra sygehuset efter en operation, da han ved 21-tiden sad og slappede af med ”Tryllefløjten” i fjernsynet. Pludselig stod to maskerede mænd i stuen og forlangte penge.

»Den ene pegede på mig med et gevær. Jeg sagde, at jeg var en fattig folkepensionist uden rede penge. Det var en voldsom oplevelse,« siger Christian Krøyer.

Mandag aften skete det igen. Denne gang mod en midaldrende mand i Tappernøje på Sjælland, der blev holdt op af to yngre mænd.

Flere steder i landet kan politiet konstatere, at drengebander står bag røverierne. Chefpolitiinspektør Steen Skovgaard, Midt-og Vestsjællands Politi, kalder udviklingen meget uheldig.

»Det er en mangel på respekt, som vi ser i øjeblikket. Tingene skrider stille og rolig, og jeg tror, at gerningsmændene skal have finansieret noget, og så er de helt ligeglade med konsekvenserne for ofrene,« siger han.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har man alene i 2009 modtaget fire anmeldelser om hjemmerøverier. Og kredsen kæmper bl.a. med hjemmerøverier begået mod ældre i Æblehaven og Rønnebærparken i Roskilde. Men også her har der været de hardcore røverier, som da et midaldrende ægtepar blev bagbundet gennem to timer i deres hjem ved Herfølge kort før jul. Fire litauere og en dansker blev anholdt i sidste uge for det ekstremt grove røveri. Ser man bort fra de meget grove røverier, der er opgjort til 32 i 2008, viser tal fra DR, at der sidste år alt i alt blev begået 63 hjemmerøverier, men i de tal kan der ligge opgør i kriminelle kredse og episoder, hvor en tyv er blevet overrasket og derfor har truet sig væk fra bopælen.

Ikke desto mindre har hjemmerøverierne i tre tilfælde kostet dødsofre. Det er sket i Smørum på Sjælland, i Skovby ved Århus og senest på Lolland, hvor den 72-årige pensionist Poul Sørensen blev fundet dræbt den 13. januar i år.

Ekstremt alvorligt
»Vi negligerer ingenting, og tager det her ekstremt alvorligt. For hver et offer er det her ekstremt grænseoverskridende, men vi skal også have den nuance med, at der kun er ganske få, der bliver udsat for denne type kriminalitet. Alle skal ikke gå og være bange,« siger Kim Kliver, NEC.

Mens Dansk Folkeparti vil have strengere straffe for hjemmerøverier, siger justitsminister Brian Mikkelsen (K):

»Jeg ser meget alvorligt på tilfælde, hvor personer udsættes for røverier i deres eget hjem. Det er en særdeles grov form for kriminalitet, hvor der bør udmåles hårdere straffe,« siger han til Ritzau.

Han afventer en redegørelse fra rigsadvokaten, der inden sommerferien har et overblik over strafniveauet i hjemmerøver-sagerne. Hidtil er der dømt ca. fem års fængsel for et hjemmerøveri.

I Harpelunde tænker Christian Krøyer ofte på hjemmerøveriet:

»Hjemmerøverier bør få alvorlige konsekvenser for gerningsmændene. Ellers bliver mit og andre menneskers hjem bare et tag-selv-bord for røvere,« siger han.


Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce







Indland

Formodet drabsmand sigtet for voldtægt

Pædagog fra bosted blev fundet dolket og afklædt ved kiosken ved Hald Sø i Dollerup Bakker. Læs artikel

Udland

Syrien: Massakre kan være på vej i Homs

Indbyggerne i den syriske by Homs frygter et nyt stort angreb fra regeringsstyrkerne. Læs artikel

Sport

Korruption gennemsyrer sporten

De absolutte topledere har i årtier malket idrætten for hundredvis af millioner kroner. Læs artikel

Aarhus

Omstridt center flytter til Viby

Slut med skimmelsvamp: Handicapcentret for Børn flytter til nybyggeri i Viby. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Overraskende gennembrud i Alzheimers-behandling

Et sjældent produkt, der bruges til behandling af kræft, kurerede mus med Alzheimers. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

af Mikael Jalving
08.02.12, 11:15
Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af... Læs mere
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Se den ødelagte flugtbil
Den formodede drabsmand flygtede i en bil, der nu er totalskadet.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Se Thornings brøler på pressemødet
Helle Thorning-Schmidt citerede lodret forkert fra sit regeringsgrundlag.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.

Annonce:


Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.
Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.
Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/