Tip     Print     RSS     Del    

I bandekrigens skudlinje

Af  MORTEN VESTERGAARD

Offentliggjort 22.02.09  kl. 23:03 

Det er 10 år siden, at Malene Callisen begejstret flyttede ind i Korsgade på Nørrebro i København. Men utrygheden er kommet snigende.

Malene Callisen bor i Korsgade på indre Nørrebro mindre end 100 meter fra Korsgadehallen, hvor en 19-årig mand i sidste uge blev skudt i hoften af gerningsmænd i en forbipasserende bil. Det er blot ét af de ca. 50 skyderier på åben gade i København og især Nørrebro siden sidste sommer.

Hvordan er det at bo i Korsgade på Nørrebro for tiden?

»Det er fuldstændigt vanvittigt, at de skyder vilkårligt ned ad Korsgade, hvor vi bor. Det er skræmmende at tænke på, at jeg og min datter Carolina normalt går forbi hallen i Korsgade på vej hjem fra gymnastik nøjagtigt på det tidspunkt, da de skød den anden dag. Men netop den dag var vi gået lidt tidligt fra gymnastik, ellers kunne vi været blevet ramt af en vilfaren kugle. Mine kolleger fra Hellerup joker med, at de skal have skudsikre veste på, når de besøger mig. De kan slet ikke forstå, at vi tør bo her.«

Føler du dig utryg?

»Det kommer snigende. Jeg går ikke længere over Blågårds Plads om natten, jeg går først derned, når der er mange andre mennesker, og jeg kan ikke lade være med at holde øje med visse af de indvandrerdrenge, der hænger ud på pladsen. Jeg er blevet skeptisk og tænker, om de nu gør mig noget. Og det gør de jo ikke. Langt de fleste af dem er jordens sødeste unger, der er de første til at hjælpe, hvis du taber din bærepose, og det er mere sandsynligt, at du får stjålet din taske på Strøget, end det er her. Men jeg læser om skyderierne, om at de handler hash og at de er bander. Det påvirker mig.«

Hvad er det, der ændrer stemningen i kvarteret?

»Nogle af dem, der hænger ud på pladsen, har fået en hårdere attitude. De kører rundt i deres store biler på svenske nummerplader, og man får på fornemmelsen, at man skal holde sig fra dem. Korsgadehallen er ofte lukket pga. ballade, næsten hver dag er der nye smadrede ruder i butikkerne i gaden, og de smarte butikker efterhånden er forsvundet. Sidste år fandt politiet patroner, der var gemt i vores gård, og det virker som om, der er nemmere adgang til våben, end der var tidligere. Og resultatet er, at der er mere tomt på gaden.«

Hvordan var det anderledes, da I flyttede ind for 10 år siden?

»Der var nybyggerånd over kvarteret. Bydelen var blevet byfornyet, og mange synes som vi, at det var fedt at kunne bo billigt tæt på søerne og midt i en multikulturel bydel. Vi syntes, at det var fedt at hænge ud med muslimer og folk fra hele verden på Blågårds Plads. Det var festligt og charmerende, og jeg husker, at jeg syntes de muslimske mænd var så flotte. Der er stadig mange kvaliteter ved kvarteret. Min datter er fire år og går i en børnehave med 70 pct. indvandrebørn, og det er da fantastisk for hende. Hun lærer at omgås mange mennesker fra hele verden og for hende betyder hudfarve ingenting. Det ville hun gå glip af, hvis vi boede i en forstad.«

Overvejer I at flytte til en forstad?

»Ja. Der er mange, der ikke har lyst til at bo her længere, fordi de er utrygge, og vi har også overvejet det. Det gjorde vi også sidste vinter, da de brændte biler af, og da vinduet til min datters værelse blev knust af en krysantemumbombe. For os er det dilemmaet mellem det charmerende kvarter, hvor vi ikke altid føler os trygge, og den kedelige forstad, hvor vi kan føle os trygge.«

Hvad skal man gøre for at løse problemerne? Senest har politiet besluttet at sætte mere politi på gaden, gør det en forskel for dig?

»Nej. Fem minutter efter de har været i gaden, kan der jo skydes. Det så vi sidste år, da de kørte rundt i deres salatfade. Så snart de var drejet om hjørnet, blev den næste container sat i brand. Jeg har ikke noget enkelt bud på en løsning, men man bliver nødt til at komme til bunds i miljøer, og få fat i de få gangstertyper, der ødelægger det hele. Det handler ikke om, at jeg har noget imod indvandrere overhovedet, jeg vil gerne blive ved med at have et multietnisk Nørrebro, men det er bare gået skævt i kvarteret. Det er blevet et gangstermiljø, hvor de få har fået lov til at sætte dagsordenen.«