Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Tip     Print     RSS     Del    

Mor til dræbt: Stop skyderierne

Af CARSTEN ELLEGAARD og ASEM ELGHIOUANE

Offentliggjort 07.03.09  kl. 21:10 

Sidste fredag blev den 25-årige Mustafa dræbt som led i bandekrigen. Hans mor opfordrer til fred.

»Jeg vil opfordre banderne til at stoppe skyderierne. Danmark fortjener ikke dette,« siger Sukna Taha Karim. Foto: Krestine Havemann

Hovedpointer

Den 25-årige Mustafa blev et uskyldigt offer for bandekrigen i København.

Hans mor opfordrer gerningsmændene til at indrømme - og banderne til at stoppe skyderierne.

Jeg er den dræbte mands mor. Han blev 25 år den 13. januar. Han døde den 27. februar. Banderne dræbte ham.«

Klædt helt i sort læser Sukna Taha Karim op fra en tekst, som hun har skrevet. I stuen i en lejlighed på Amager møder Morgenavisen Jyllands-Posten moderen til den irakiske mand Mustafa, der fredag aften i sidste uge blev et uskyldigt offer i den igangværende bandekonflikt i København.

En kilde har skaffet kontakten til hende, og hun har indvilget i at stille op til et interview. Men noget er gået galt, for da vi siger Jyllands-Posten, siger hun, at hun troede, at det var en anden avis. Hvis hun havde vidst det på forhånd, ville hun ikke have udtalt sig, men da vi nu er kommet og får talt med hende, vil hun gerne alligevel, siger hun.

Mustafa døde på en parkeringsplads i Mjølnerparken.

Sukna Taha Karim fortsætter:

»Jeg er troende i mine handlinger. På trods af det faktum, at han er blevet dræbt, holder jeg hovedet oppe. Fordi han blev dræbt på en uretfærdig måde. Han havde ikke gjort noget, han havde ikke stjålet, han var ikke med i nogen bande.«

Hendes blik er intenst, og hun er koncentreret, da hun fortæller om den store sorg, der har ramt familien. Den kom til Danmark fra Irak i 1999 og fik asyl i 2001. Sukna Taha Karim forklarer, hvordan familien altid har lagt vægt på, at børnene blev integreret, fik en uddannelse og et arbejde. Tre af de seks døtre er gift; de øvrige tre på 18, 16 og 13 år var Mustafa som en far for. Han tog et ansvar, siger hun.

»Han elskede Danmark«
»Mustafa søgte job her i Danmark. Han elskede at tjene Danmark, og han elskede Danmark. Han skulle begynde i Søværnet den 14. marts. Han elskede det danske forsvar, men han ville ikke til Afghanistan,« fortæller hun.

I stuen med lyse lædermøbler, ægte tæpper på gulvene og arabiske skrifter på væggene er gardinerne rullet ned. Der er en stemning af sorg, og Sukna Taha Karims ene datter serverer te, mens moderen forklarer, at hun ikke ønsker hævn over sønnens drabsmænd.

»Jeg kan tilgive, fordi jeg ved, at de dræbte en forkert. Jeg ønsker ikke at hævne hans blod. Jeg ville ønske, at der ikke var våben i Danmark. Våben ødelægger. I Irak gjorde Saddam Hussein på et tidspunkt det, at han åbnede for, at man kunne købe våben i butikker. Der var mange våben blandt civilbefolkningen. Han gjorde det, fordi han vidste, at når han engang var væk, ville folk ønske sig tilbage til de fredelige tilstande under ham. Civilbefolkningen fik altså våben, og jeg ønsker ikke, at det samme sker her i Danmark,« siger hun.

»Jeg ville bare se ham«
Sukna Taha Karim blev ringet op sidste fredag ved 20.30tiden. Det var hendes niece, der gav hende den frygtelige besked, at Mustafa var blevet skudt i Mjølnerparken, at han var død, og om hun kunne komme.

Hendes datter og dennes mand fik samme opringning, da de handlede i storcenteret Fields på Amager.

»Da jeg kom derud, ville jeg bare se min søn. Men det måtte jeg ikke for politiet. Heller ikke på lang afstand. Jeg har ikke set ham siden, men vil på et tidspunkt besøge Rigshospitalet, så jeg ser ham en sidste gang, inden han flyves tilbage til Irak, hvor han skal begraves,« siger hun.

Et uskyldigt offer
Ifølge politiet blev Mustafa dræbt som led i bandeopgøret mellem indvandrergrupper og Hells Angels-støttegruppen AK81. Men politiet har flere gange understreget, at Mustafa var et uskyldigt offer, der ikke havde med banderne at gøre. Han var kommet fra sit job på Nørrebro og skulle køre forbi et familiemedlem, da to biler langsomt kørte ind på parkeringspladsen. De affyrede adskillige skud mod Mustafa, der døde på fortovet. Gerningsmændene er blevet beskrevet som rockertyper, men sagen er fortsat uopklaret.

Mustafas mor siger:

»Jeg ville ønske, at banderne skrev et brev, hvori de indrømmede, at de havde dræbt min søn. De ville jo dræbe en anden. Nu er min søn blevet en martyr. Han er kommet direkte i Himlen, og jeg ønsker, at Gud vil gøre ham til en martyr,« siger hun og understreger, at hun ikke vil sige noget ondt om banderne.

Blandede følelser
Hun kritiserer politiet for, at det ikke kan sørge for ro og orden i gaderne. Både i relation til skyderierne og i relation til, hvad hun kalder mange episoder, hvor arabere bliver bestjålet eller dræbt. Hun kalder det danske politi for »koldt«, mens hun til gengæld flere gange takker den danske regering for, at hendes familie har fået ophold i Danmark.

Hun synes heller ikke, at den irakiske ambassade har hjulpet familien nok i den nuværende situation, men hun sender gennem avisen en tak til alle dem, der på den ene eller anden måde har støttet familien den seneste uge.

»Der er kommet naboer for at kondolere, der er lagt mange blomster i Mjølnerparken, og den danske befolkning har været meget respektfuld,« siger hun.

Hun ville ønske, at der blev demonstreret mod skyderierne på fredelig vis. Ikke kun for hendes søns skyld, men for alles.

Sukna Taha Karim løfter pegefingeren og siger:

»Jeg vil opfordre banderne til at stoppe skyderierne. Danmark fortjener ikke dette.«


Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce





Tema: Bander i Danmark
Indland

Prestige-reform er gået i hårdknude

Regeringen vil styrke a-kasserne i fleksjob-reformen, men V og K afviser gaver til fagbevægelsen. Læs artikel

Udland

Bombefund i Argentina før toppolitiker-tale

Sikkerhedsinspektion afslører bombe i bygning i Buenos Aires - kun kort tid før ekspræsident skulle tale.Læs artikel

Sport

David Villa misser EM for Spanien

Spanien må undvære Barcelona-angriberen David Villa til EM, da han ikke er kommet sig ovenpå et skinnebensbrudLæs artikel

Aarhus

EL trækker støtte til skoleforlig

Aarhus-afdelingen af Enhedslisten har trukket sin støtte til den nye skolestruktur i kommunen. Læs artikel

København

5.000 kr. lå og flød på motorvejen

Politiet måtte mandag samle pengesedler op på motorvejen ved Karlslunde syd for København. Læs artikel

Ny viden

Darwin knuser klassisk litteratur

Forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. Læs artikel

News in English

Unions rage over holiday hypocrisy

Mixed messages emanate from the halls of parliament as politicians take the day off while telling the public to give up their holidays While the sound of construction echoed throughout the city, Christiansborg was as quiet as a crypt the...Læs artikel


Bander i Danmark

  • Politiet overvåger 118 bander og rockerklubber med i alt ca. 1.300 medlemmer.
  • En sjettedel af disse bande- og rockermedlemmer sidder i øjeblikket i fængsel.
  • Indsatsen resulterede i 2009 i godt 3.000 sigtelser, over 1.600 fældende afgørelser og mere end 300 års fængselsstraf.
  • Politikredsene indsendte i 2009 over 2.400 skydevåben til undersøgelse hos Rigspolitiet, over 150 af dem havde sikker tilknytning til bande- og rockermiljøet.
  • Som led i den såkaldte Al Capone-indsats i 2009 har over 1.000 bande- og rockermedlemmer fået gennemgået deres skatteforhold.

Kilde: Justitsministeriet

Januar 2009: Her falder skuddene
Billede viser øjeblikket, hvor Brian Sandberg og hans følgesvend bliver beskudt.
Den værste nabo: Rockerborg eller bordel?
Rockergrupper optrapper i Jylland. Det kan forringe adskillige husejeres boligøkonomi.
Politiet vil i lommerne på bandefolket
Vestegnens Politi opretter visitationszone omkring Værebroparken.
Politiet: Vi får flere bandeopgør
En periode med relativt få skyderier betyder ikke, at bandekonflikten er slut.
De fleste bandeopgør er uopklarede
Politiet er på bar bund i to tredjedele af bandekonfliktens opgør.
Tusinder af unge kan ende i bander
700 unge står hvert år på spring til at blive optaget i bander.

HA's støttegrupper

  • Hells Angels oprettede i efteråret 2007 støttegruppen AK81, der består af yngre mænd med personfarlig kriminalitet på samvittigheden. Medlemmer af AK81 skal være over 18 år.
  • AK81 er håndlangere for de fuldgyldige medlemmer af HA og udfører "det beskidte arbejde" i bandekonflikten.
  • Ifølge Rigspolitiets seneste opgørelse blev 113 medlemmer af AK81 på et år idømt ikke færre end 164 domme. Til sammenligning blev 120 HA´ere i samme periode dømt 61 gange.
  • Seneste støttegruppe til Hells Angels hedder Viking Defence League, som er for personer under 18 år.

Kilde: Ritzau

Hells Angels-medlem skudt i benet
Endnu en gang er der blevet skudt mod en af topfigurerne i Hells Angels.
Ekspert: Bandekrigere er paranoide
De er blevet overmodige og skader sig selv.
Lange straffe duer ikke
Hvis bandekrigen skal stoppes, skal der andre midler til, mener JP-blogger.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/