Offentliggjort 24.03.09 kl. 11:31
Flere trafikanter alarmerede mandag politiet, da de blev forsøgt prajet ind til siden på motorvejen af sigøjnerlignende typer.
Tricktyvene holdt parkeret langs Sydmotorvejens nødspor oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi. Selvom politiet sendte patruljevogne af sted, nåede de at tage benene på nakken, skriver dr.dk.
Ifølge vagtlederen ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi, Henrik Carlsen, bør man ikke standse, selvom de appellerer om hjælp.
Han fortæller, at politiet har haft flere sager, hvor østeuropæiske turister har forsøgt at sælge billigt messing som guld, og hvor bilister har været udsat for tricktyverier, når de er holdt ind i nødsporet.
”Husk at notere bilens registreringsnummer. Det vil hjælpe politiet,” oplyser vagtleder Henrik Carlsen til dr.dk.
Annonce:
Annonce:
Annonce: