Offentliggjort 30.03.09 kl. 15:17
Den 61-årige tidligere rektor, der i dag er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for besiddelse af børneporno, forsvarede sig med, at pornoen var gammel.
Den tidligere rektor for Haslev Gymnasium blev taget, da han selv afleverede sin computer til reparation.
Mandag blev han ved retten i Næstved idømt 30 dages betinget fængsel for 84 børnefotografiske billeder. Hans forklaring er, at billederne var fra dengang, at det ikke var ulovligt.
"Billederne stammer fra blade, jeg købte under min studietid i1975. Dengang var det ikke ulovligt at købe børneporno. Loven blev først ændret i 1980 og 1994, sagde han ifølge Dagbladet Ringsted.
Han forklarede yderligere, at han klippede billederne ud af blade og puttede dem i en skuffe. Men en dag var der så mange billeder, at skuffen ikke kunne lukkes, så han lagde dem alle ind på sin computer.
"Det var dumt. Jeg kan kun forklare den handling med det stress, jeg var under på mit arbejde med blandt andet planlægningen af et nyt gymnasium i Ringsted," undskyldte han sig med.
Den 61-årige rektor forlod sin stilling med øjeblikkelig varsel sidste år og lod sig pensionere, skriver Dagbladet Ringsted.
Han har erkendt sig skyldig, men overvejer en anke af straffens længde.
Annonce:
Annonce:
Annonce: