42-årige Camilla Broe. Foto: Krestine Havemann/Polfoto
Offentliggjort 02.07.09 kl. 19:27 - opdateret kl. 21:46
Byretten i Lyngby har besluttet, at den 42-årige Camilla Broe skal varetægtsfængsles i Danmark, indtil hun udleveres til USA som tiltalt i en stor og gammel sag om narkosmugling.
Ligeledes blev det oplyst, at varetægtsfængslingen ophæves efter 30 dage, såfremt Camilla Broe til den tid ikke er blevet udleveret.
Retten begrundede varetægtsfængslingen med, at der er særlig grund til at tro, at Camilla Broe vil flygte ud af landet på grund af sit familiære forhold. Camilla Broe er alenemor til en datter på 10 år.
Camilla Broes forsvarer, Mikael Juel Eriksen, kærede straks afgørelsen til Landsretten. Allerede inden grundlovsforhøret havde han sendt sagen til Procesbevillingsnævnet, som skal afgøre, om selve beslutningen om udlevering skal kunne prøves ved Højesteret.
"Der er al mulig grund til at tro, at det vil ske, fordi denne sag er så principiel," siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen
Det er nemlig første gang nogensinde, at en dansk statsborger står foran en udlevering til et land uden for EU. Det er blevet en realitet, efter at Østre Landsret tidligere på dagen modsagde Lyngby Byrets afgørelse fra august 2008, som ikke gav grønt lys for at sende Camilla Broe til USA.
Den afgørelse var baseret på "humanitære hensyn", idet den dengang 41-årige alenemor ville blive nødt til at forlade sin datter, hvis hun blev udleveret. Østre Landsret mente imidlertid ikke, at moderrollen er nogen forsikring mod retsforfølgelse.
Camilla Broe er af amerikansk politi anklaget for i 1998 at have medvirket til indsmugling af i alt 106.000 ectasy-piller til USA samt for hvidvaskning af penge. Hun boede dengang i USA og var kæreste med en italiener, der ifølge politiet var en af hovedmændene i et omfattende smuglernetværk.
Han og over 30 andre mennesker fra flere lande i Europa er allerede dømt i smuglersagen, som blev rullet op i 2001 i USA. Camilla Broe var ikke dengang en del af anklageskriftet, men kom først i søgelyset under afhøringerne af de øvrige implicerede.
Ifølge dansk og amerikansk politi rejste hun fra USA i 2001, fordi hun fik at vide, at hun stod til en længere fængselsdom. Det skete efter 16 år i landet, og det er anklagerens påstand, at Camilla Broe troede, hun kunne føle sig sikker i Danmark, hvor man inden terrorlovgivningen i 2002 aldrig havde kunnet udlevere danskere til USA.
Den påstand lagde dommeren torsdag delvist til grund for sin formodning om, at Camille Broe uden en varetægtsfængsling kunne finde på at stikke af.
De amerikanske myndigheder krævede kvinden udleveret i december 2007. En anmodning, der efterfølgende blev godkendt af Justitsministeriet under henvisning til terrorlovgivningen fra 2002. Camilla Broe sad herefter varetægtsfængslet, indtil Lyngby Byret i august nægtede at følge udleveringskravet.
Hendes datter blev dengang anbragt hos en plejefamilie. Formentlig skal den 10-årige pige nu bo samme sted igen.
Camilla Broe blev efter grundlovsforhøret kørt til arresten i Helsingør.
Annonce:
Annonce:
Annonce: