Offentliggjort 11.10.09
kl. 10:23
- opdateret kl. 15:31
Offeret blev pludselig til gerningsmanden, da et simpelt computertyveri endte i rå vold.
Det var lørdag aften, at en 37-årig mand sad og blundede i Lollandsbanen ved Nykøbing Falster. Da han vågnede, opdagede han, at hans bærbare computer var væk, og han begyndte så at lede hele toget igennem.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falster Politi fandt manden sin pc hos en 39-årig medpassager, som blev revet ned på gulvet og fik flere spark i ansigtet.
Da toget kom frem til Nykøbing Falster, stod politiet til gengæld klar og overtog den videre transport for de to. Ved en fremstilling søndag besluttede dommeren i Næstved at varetægtsfængsle den 37-årige for vold.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: