
Den 13-årige bankrøver her fanget på overvågningskamera. Foto fra Lokalavisen.dk
Offentliggjort 23.10.09 kl. 20:29
Gerningsmanden truede personalet med en lang køkkenkniv i Danske Bank i Farum. Nu viser det sig, at han blot var 13 år.
Gerningsmanden havde et tørklæde for ansigtet og var særdeles truende.
»Det er et fucking røveri,« råbte han blandt andet, før han truede de ansatte i Danske Bank på Farum Bytorv med en lang køkkenkniv.
Han fik et større beløb og stak derefter af til fods.
Røveriet fandt sted i efterårsferien, og politiet efterlyste i første omgang en mand på 17-25 år for forbrydelsen.
Men nu viser det sig, at drengen blot var 13 år, da han begik røveriet.
»Efterforskningen har ført til, at vi har tilbageholdt en 14–årig dreng for røveriet. Han var 13 på gerningstidspunktet,« siger vicepolitikommissær Gert Have fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Da drengen er under den kriminelle lavalder kan han ikke straffes. Han er derfor overdraget til Furesø Kommune.
Det er endnu usikkert om drengen handlede alene eller hvad hans motiv var. Men politiet siger, at den nu 14-årige i forvejen er »kendt« af politiet.
»Han har optrådt i forskellige sammenhænge,« siger Gert Have til Lokalavisen.dk.
Se videoklip hos Lokalavisen.dk her.
Annonce:
Annonce:
Annonce: