
Offentliggjort 22.01.10 kl. 10:56
Jan Lindholt Mikkelsen, der nu er renset for mistanke, fortæller om sine oplevelser på mordnatten.
Tre ugers mareridt er slut for Jan Lindholt Mikkelsen. Han er nu renset for mistanke. Foto: Gregers Tycho
Hvem myrdede den 20-årige Maria Møller Christensen natten til den 1. januar i Herning?
Det er stadig en gåde for politiet. I hvert fald er Jan Lindholt Mikkelsen renset for mistanke.
At han overhovedet kunne blive draget ind i sagen hænger bl.a. sammen med, at han havde set en mystisk bylt, der måske kan have indeholdt liget af den unge kvinde.
Maria Møller Christensen blev fundet død i en vaskekælder på Rolighedsvej i Herning - i samme opgang, som Jan Lindholt Mikkelsen bor. Hun var kvalt med sine strømpebukser.
Jan Lindholt Mikkelsen fortæller:
»Jeg kom hjem ca. kl. halv tre om natten fra en nytårsfest, som jeg havde holdt med nogle kammerater i en lille by uden for Herning.«
»Da jeg satte min cykel i kælderen, bemærkede jeg en bylt - en sort stofpose - og gav den et lille puf med foden. Jeg troede, at nogen havde gemt deres affald dernede, så det ikke blev smidt alle mulige steder nytårsaften. Det var først næste morgen, da jeg tændte for tekst-tv og læste om den dræbte, at det gik op for mig, at det kunne være hende i posen.«
Nytårsdag ankom politiet til de første afhøringer. Politifolkene besøgte også Jan Lindholt Mikkelsen.
»Jeg ville ned og vise dem den sorte bylt. Men så var den væk. I stedet var der bare to blodpletter. Jeg blev chokeret over blodet og over, at posen var væk. Det var det, der fik betjenten til at kalde mig nervøst anlagt. Men jeg var jo bare overrasket,« siger han.
Samme dag kørte han med på politistationen og indvilgede i at lade sig dna-teste og få taget fingeraftryk.
»Efter et længere interview lod de mig gå. Jeg tænkte, at det var dejligt, at jeg kunne hjælpe.«
Men den 2. januar blev Jan Lindholt Mikkelsen anholdt og sigtet for drabet. Han har nøgle til vaskekælderen og havde været der om natten, lød begrundelsen fra politiet. Jan Lindholt Mikkelsen nægtede sig skyldig.
»Jeg har aldrig talt med hende. Jeg kan ikke udelukke, at jeg engang har set hende, men jeg ville ikke kunne genkende hende eller placere hende. Jeg går da i byen i Herning, men jeg tror ikke lige, at vi er kommet de samme steder. Det er i hvert fald ikke en, jeg har danset med. Det er helt uvirkeligt, da politiet anholder mig. Jeg kan læse et stykke papir med mit navn, et nummer og anklagen om manddrab. Det er så uvirkeligt; som et mareridt, det må holde op. Under den efterfølgende afhøring sagde betjentene flere gange, hvorfor jeg ikke bare indrømmede det nu, også over for familien. De blev ved med at gentage, at det alligevel snart ville komme frem.«
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: