Offentliggjort 08.02.10 kl. 16:20
Politiet har nu anholdt to ud af fire formodede gerningsmænd i en sag om afpresning fra Randers. Den 32-årige mand blev mandag fremstillet i et lukket grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 5. marts, oplyser politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Allerede sidste uge anholdt politiet en 23-årige mand, der i forvejen er godt kendt af politiet for vold og trusler. Politiet leder stadig efter de to sidste mænd.
Sagen stammer tilbage fra den 31. januar, hvor den 32-årige mand angiveligt skyllede en masse ecstasypiller ud i toilettet, da det ringede på døren midt om natten. Han frygtede, at det var politiet, men der var tale om falsk alarm.
Manden lod sin vrede gå ud over manden, der ringede på døren. Den 32-årige samt tre kammerater truede derefter offeret til at betale for de mistede ecstasypiller.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: