Offentliggjort 08.02.10 kl. 19:59
En 39-årig mand skar mandag eftermiddag en ældre mand fra Svendborg i kæben med en kniv.
Offeret fik et dybt snitsår i venstre side af underkæben, men er uden for livsfare, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.
Overfaldet skete i den 64-årige mands lejlighed i Byparken i Svendborg.
Politiet ønsker ikke at oplyse detaljer omkring overfaldet, men anholdt knivstikkeren kort før klokken 16.00. Han sigtes for drabsforsøg og fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør.
Offeret ligger på Svendborg Sygehus, hvor han bliver behandlet for sine skader.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: