Offentliggjort 12.02.10 kl. 19:32 - opdateret kl. 20:28
En gruppe omringede fredag aften to betjente i Tingberg og befriede 3 anholdte.
Politiet havde fået en melding om, at der gik en mand rundt med et gevær i området.
Da patruljen med to betjente ankom til stedet, løb en del unge derfra, men det betjentene lykkedes med at finde geværet og anholde tre unge mænd, oplyser Mads Firlings, vagthavende ved Københavns Politi.
Cirka 15 personer stimlede dog hurtigt sammen om de to betjente og de tre anholdte, og atmosfæren blev så truende, at de to betjente så sig nødsaget til at lade de anholdte gå igen.
"Der faldt enkelte bemærkninger, men ellers blev der ikke direkte truet. Men de unge omringede simpelthen patruljen, og betjentene lod de anholdte gå," siger Mads Firlings til jp.dk.
De befriede personer blev ifølge ritzau straks kørt væk i en rød bil, hvorefter gruppen forsvandt.
Episoden fik politiet til at sende store styrker til området, men både gruppen og de tre befriede var forsvundet.
Annonce:
Annonce:
Annonce: