bandelederen med tilnavnet FezFez. Den anholdte var eftersøgt i forbindelse med en opsigtsvækkende flugt fra Odense Ret. Foto: Fyns Politi.
Offentliggjort 19.03.10 kl. 17:17
Lederen af banden Black Ghosts er tilbage i politiets varetægt efter 10 dage på flugt.
Bandelederen, med tilnavnene Fez Fez eller Fis Fis, blev anholdt af en civilpatrulje fra Fyns Politi på en parkeringsplads ud for Bøgeparken i Vollsmose fredag eftermiddag, oplyser vagtchefen i Fyns Politi.
F.F. gjorde grin med politiet ved at snige sig forbi en halv snes betjente i landsretten i Odense og videre ud i friheden den 9. marts. Han er tiltalt for handel med hash i flere jyske byer.
Fredagens anholdelse foregik uden problemer for politiet, siger vagtchefen.
F.F. er indbragt til Odense politigård, hvor han opholder sig, indtil han igen anbringes i et arresthus.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: