Det var angiveligt på en campingplads nær Gram, at anholdelserne fandt sted. Foto: Google Maps.
Offentliggjort 28.04.10 kl. 16:33
13 rumænere mistænkt for indbrud blev i dag anholdt af politiet på en campingplads ved Ribe.
I alt 13 rumænere blev onsdag anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi i dag. De 13 har i nat overnattet på en campingplads, og de er mistænkt for at være medgerningsmænd til flere indbrud i Syd- og Sønderjylland.
Politiets opmærksomhed rettede sig mod campingspladsen i forbindelse med efterforskningen af en række indbrud i den sydlige del af Jylland i den seneste tid. Man søgte fire personer på campingpladsen, og dem fandt politiet. Hvilken campingplads der er tale om, vil politiet ikke oplyse, men politiet oplyser dog, at den ligger mellem Ribe og Gram.
"Dem vi søgte, har vi fundet, og vi valgte at tage de andre med, indtil vi har overblik over sagen. Det overblik har vi ikke endnu, så jeg kan ikke sige, hvor mange, der i morgen vil blive fremstillet i grundlovsfohør, men der vil helt sikkert blive fremstillet nogen," siger vicepolitikommissær Torben Kloster til jp.dk.
Torben Kloster oplyser, at man har nogle af de anholdte rumænere mistænkt for syv-otte indbrud i det sydlige Jylland, hvor der hovedsageligt skal være blevet stjålet penge. Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder sammen med Sydøstjyllands Politi om sagen.
Annonce:
Annonce:
Annonce: