Offentliggjort 08.07.10 kl. 20:45
En ko, tre kalve og en pony lå døde på en ung fritidslandmands ejendom.
Nu er den 26-årige mand sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet modtog en anmeldelse om, at der var døde dyr på en landejendom i Rødekro.
Tirsdag kunne politiet og veterinærmyndighederne ganske rigtigt konstatere, at der lå en ko, tre kalve og en pony på ejendommen, som alle var døde.
Politiet fandt også en ko, otte kalve, to grise, to ponyer og fire geder samt to sumpskildpadder, som alle var levende - men som manglede vand og foder.
Alle de levende dyr er blevet fjernet fra fritidslandmanden og ejendommen og er i stedet anbragt hos landmænd.
Annonce:
Annonce:
Annonce: