Offentliggjort 13.07.10 kl. 23:24
En 42-årig mand fra Maribo havde et særligt formål med at sælge hårde stoffer.
42-årige Hicham Hilmi udtalte i retten i Nykøbing, at han havde solgt hash, fordi han ville tjene penge til at betale for en tandlæge, han ikke havde råd til.
Tirsdag fik han så en dom på fem måneders ubetinget fængsel bl.a. for handel med narkotika, skriver Folketidende.dk.
Han havde i løbet af seks måneder solgt mindst 500 gram hash med en fortjeneste på mindst 10.000 kr. til flere hashbrugere i Maribo. Han havde også solgt 12 gram kokain for mindst 1.200 kr. Det kom frem under retssagen.
Hicham Hilmi blev anholdt af politiet den 1. februar i år.
Ved anholdelsen fandt man en springkniv, og derfor blev han også dømt for overtrædelse af våbenloven.
Han nåede dog aldrig at komme til tandlægen. Politiet nåede nemlig at konfiskere de penge, som han havde sparet sammen til tandlægen.
Annonce:
Annonce:
Annonce: