Offentliggjort 26.08.10 kl. 11:43
Den efterlyste er mistænkt for at have gennembanket en ung mand med et baseballbat ved et overfald i Køge.
Midt- og Vestsjællands politiet efterlyser den 21-årige afghanske statsborger Rohullah Azizullah.
Rohhullah Azizullah mistænkes for grov vold mod en 22-årig, som blev sparket og slået med et baseballbat af i en lejlighed i Ringen i Køge. Han fik også hældt kogende vand i ansigtet og måtte efterfølgende behandles på hospitalet.
De i alt fire gerningsmænd bankede på døren til den 22-åriges lejlighed om aftenen den 11. januar 2010.
Politiet har varetægtfængslet tre mænd i sagen, men den sidste formodede gerningsmand, Rohullah Azizullah, er fortsat på fri fod. Politiet har forgæves ledt efter den 21-årige, og man beder nu offentligheden om hjælp til at finde ham.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyste efter overfaldet, at det 22-årige voldsoffer ikke kendte de fire gerningsmænd, og at der ikke var tale om et røveri.
Henvendelser om den efterlyste til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114 eller 46351448.
Annonce:
Annonce:
Annonce: