
46-årige Judy Meiniche Simonsen blev onsdag fundet død ved en sø i nærheden af Viborg. Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Offentliggjort 08.02.12 kl. 19:21 - opdateret kl. 22:12
Politiet har nu frigivet identiteten på den kvindelige pædagog, der onsdag blev fundet død.
Data: Kristian Heilmann, 39 år, ca. 190 cm høj, spinkel af bygning.
Kendetegn: Gråt hår med ”underlig” klipning ca. 5 cm længere foran.
Tøj: Iført lys grå trøje og lyse benklæder. Muligvis iført soft shell jakke.
Midt- og Vestjyllands Politi jager fortsat den 39-årige Kristian Heilmann, som i går forsvandt sammen med en 46-årig kvindelig pædagog.
Pædagogen blev onsdag fundet død ved Hald Sø ved Viborg, og politiet efterforsker dødsfaldet som en forbrydelse.
Tirsdag aften har politiet - efter aftale med de nærmeste pårørende - offentliggjort navnet på den dræbte i sagen.
Der er tale om den 46-årige Judy Meiniche Simonsen fra Holstebro Kommune, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Hun havde i fire år arbejdet som pædagog på bostedet Blåkærgård ved Viborg, som huser mennesker, der har svære psykiatriske lidelser og ikke kan tage selvstændigt vare på sig selv.
Judy Meiniche Simonsen havde i forbindelse med sit arbejde kontaktet beboeren for at aftale hans fremtidige medicinering.
Efter en nærmere aftale med bostedet forlod de begge Blåkærgård i en sølvgrå Skoda Fabia med registreringsnummeret ZV 38887.
Bilen blev senere på dagen fundet efterladt på Viborgvej i Aarhus indre by ved ”Den Gamle By”.
Midt- og Vestjyllands Politi arbejdede onsdag med de tekniske undersøgelser ved ishuset i Dollerup Bakker ved Viborg i Dollerup, hvor Judy Meiniche Simonsen blev fundet.
Imens har Østjyllands Politi arbejdet videre med de tekniske undersøgelser i forbindelse med den fundne bil i Aarhus.
Kristian Heilmann betegnes af politiet som farlig
Hvis man møder ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham, men med det samme kontakte nærmeste politi på 114.
Politiet vil ikke oplyse noget om dødsårsagen, så længe man ikke har fået fat i en potentiel gerningsmand og har afhørt ham.
Annonce:
Annonce:
Annonce: