
Offentliggjort 30.05.07 kl. 07:14 - opdateret kl. 09:44
Tre personer blev set flygte fra gerningsstedet i Slagelse, hvor en 31-årig mand tirsdag aften blev stukket ihjel. De tre mænd er stadig på fri fod.
Politiet i Slagelse havde onsdag morgen endnu ikke foretaget anholdelser efter knivdrabet på en 31-årig mand tirsdag aften.
Den 31-årige blev stukket ihjel ved 21-tiden tirsdag i en lejlighed på Jernbanegade 20. Ifølge Ritzaus oplysninger var der flere personer til stede i lejligheden. En af dem alarmerede en forbipasserende fodgænger og råbte, han skulle tilkalde en ambulance.
De tre efterlyste blev set løbe fra Jernbanegade ind ad en smøge ved Vestsjællands Centeret og forsvandt i retning mod Torvegade, oplyser politiet.
De tre efterlyste er alle mænd og beskrives som:
A: Arabisk/tyrkisk udseende, 15-20 år, 172-180 cm, spinkel/almindelig af bygning. Mørkt/sort, kraftigt hår, ca. tre cm langt. Iført mørkeblå, langærmet hættetrøje, muligvis lys skrift på brystet og mørke benklæder med hængerøv.
B: Arabisk/tyrkisk udseende, 15-20 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, sort hår, muligvis iført grå/mørk hættetrøje.
C: Somalisk udseende, 15-20 år, 180-190 cm bygning, tynd/mager bygget. Kort, sort, krøllet hår. Iført langærmet, kraftig hættetrøje med noget rødt på hætten og øverste del af brystpartiet samt mørke store bukser med hængerøv.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: