Arkivfoto: David Bering
Udbygninger af veje udskydes i flere år
Offentliggjort 05.02.08
kl. 17:30
Folk må sidde i bilkøer på vejene, indtil risikoen for økonomisk overophedning er drevet over.
Anbefalinger i Strukturkommissionens rapport 10.1.2008 (uddrag):
Jernbaner
- Der træffes beslutning om udvidelse af kapaciteten mellem København og Ringsted
- Forbedring af rejsetiden på S-banen
- Hurtigtog med rejsetider på 1 time mellem Aalborg, Århus, Odense og København.
- Letbane i Århus
Veje
- Udbygning af Køge Bugt motorvejen, etablering af motorvej mod Frederikssund, udbygning af motorvej mod Helsingør og udvidelse af motorvej på Ring 4.
- Havnetunnel i København
- Udbygning af motorvej på og omkring Vejle Fjord Broen og på Vestfyn, herunder analyse af mulighederne for at udvide Vejle Fjord Broen med et jernbanespor.
Om en eventuel Kattegatforbindelse:
Kommissionen mener, der vil være tale om et projekt ”af hidtil uset størrelsesorden i Danmark.”
”Etableringen af en fast forbindelse over Kattegat vil efter kommissionens vurdering ikke afgørende kunne bidrage til at løse de centrale trafikale udfordringer, som kommissionen har identificeret gennem sit arbejde.”
Infrastrukturkommissionens sammensætning
- Birgit Aagaard-Svendsen, direktør, J. Lauritzen A/S (formand)
- Claus Vastrup, professor, Aarhus Universitet
- Bjørn Andersen, professor, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet
- Birgitte Sloth, professor, Syddansk Universitet
- Bent Flyvbjerg, professor, Aalborg Universitet
- Oli B. Madsen, professor, Center for Trafik og Transportforskning, DTU
- Christian Wichmann Matthiesen, professor, Københavns Universitet
- Ole Krog, adm. direktør HTS-A
- Erik Østergaard, HTS-I/DTL
- Per Henriksen, adm. direktør Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik
- Orla Petersen, gruppeformand, 3 F’s Transportgruppe
- Hans Berthelsen, direktør Danske Havne
- Gunver Bennekou, direktør Danmarks Naturfredningsforening
- Birgit Nørgaard, adm. direktør, Carl Bro Gruppen
- Jørgen Lindegaard, adm. direktør ISS
- Søren Eriksen, konst. adm. direktør DSB
- Jane Wickmann, direktør Teknologisk Institut
- Ole Steen Andersen, koncerndirektør, Danfoss
- Jens Erik Christensen, adm. direktør, Codan
Som en del af regeringens økonomiske afdæmpning er en række vejprojekter nemlig blevet udskudt, så de offentlige investeringer ikke lægger unødigt pres på samfundsøkonomien.
Det betyder, at åbningen af motorvejen fra Kliplev til Sønderborg er rykket fra 2012 til 2014. En omfartsvej om den sjællandske by Gørløse udskydes fra 2009 til 2011, mens dele af vejen fra Holbæk mod færgelejet på Sjællands Odde først bliver færdig i 2014 i stedet for 2012.
Det er ellers mindre end en måned siden, at regeringens Infrastrukturkommission kom med sine anbefalinger til, hvordan Danmark skal hænge sammen. Her var konklusionen, at der var behov for store investeringer med det samme, da et godt transportsystem skaber grobund for vækst. Derfor kritiserer transportens erhvervsorganisation HTS de udskudte projekter.
- Der er ingen overensstemmelse mellem finansloven og Infrastrukturkommissionens anbefalinger, siger chefkonsulent Anne Mette Koch Bangsgaard.
Ritzau
Annonce