
Billedmanipulation
Offentliggjort 29.06.07 kl. 23:04
Broaftale: Danmark har tabt forhandlingerne om en Femernbro, vurderer eksperter. Den danske regerings iver efter en fast forbindelse har sikret tyskerne en billig aftale.
En fast forbindelse over Femern Bælt er et langt mere risikabelt projekt, end den danske regering vil erkende, mener en række økonomer og trafikforskere.
Ifølge broens tilhængere anført af transportminister Flemming Hansen (K) vil danmarkshistoriens hidtil største infrastrukturprojekt ikke belaste de danske skatteydere, fordi brugerne kan betale hele regningen på 41 mia. kr., men der er ingen garanti for, at regnestykket holder, advarer eksperterne.
De tolker det som et klart faresignal, at hverken den tyske regering eller private investorer vil være med til at finansiere broforbindelsen.
»Tyskerne må mene, at der er en risiko, når de har vist så megen modvilje mod projektet og ikke vil stå for halvdelen af finansieringen. Og jeg har ikke grund til at tro, at tyskerne er dummere end andre,« siger Michael Møller, professor i finansiering på Copenhagen Business School.
Han påpeger, at der i store og langvarige projekter altid vil være en risiko: Renten kan stige og fordyre de statsgaranterede lån. Anlægsomkostninger kan løbe løbsk. Trafiktal kan være overvurderede. Og konkurrencen fra andre faste forbindelser eller færgelinjer kan blive skarpere end ventet.
»Vi lever i en ond og usikker verden, og vi har ofte set, at projekter, som politikerne var overbeviste om kunne hvile i sig selv, f.eks. den københavnske metro og den fransk-britiske kanaltunnel, senere viste sig at være mere risikable end først antaget. Hvis man vil have en fair bedømmelse af risikoen, er det altid en god ide at spørge den finansielle sektor og få private investorer med i projektet. De bygger kun, hvis de er sikre på, at det er en god forretning,« siger Michael Møller.
Både han og professor Bent Flyvbjerg, Aalborg Universitet, finder det bekymrende, at hverken kapitalfonde eller andre private investorer har ønsket at deltage i Femern-projektet. Ifølge Bent Flyvbjerg viser det tyske fravær i finansieringen af en kommende bro, at Danmark har tabt forhandlingerne om en Femern-forbindelse.
»De to lande har forhandlet i årevis om at træffe en beslutning og fordele risikoen. Hvis den danske regering fra starten havde været indstillet på at finansiere hele projektet, havde der næppe været ret meget at forhandle om. Så var de to parter blevet enige for længst. Hvorfor skulle tyskerne være imod en bro, hvor danskerne sørger for finansiering og tager den fulde risiko? Så konklusionen er, at der har været en mangeårig forhandlingsproces, som Danmark har tabt,« siger Bent Flyvbjerg.
Forløbet viser også, at transportminister Flemming Hansen blev overivrig og mistede sin kritiske sans, vurderer professoren.
»Det virker, som om det blev en principsag for ministeren at få bygget en Femern-bro, og det er altid risikabelt, når politikere bliver projektmagere i stedet for at vurdere på armslængde, om økonomien kan hænge sammen. Historiske erfaringer med store infrastrukturprojekter viser, at det ofte er i den situation, at tingene løber af sporet. Det er heller ikke smart at blive ivrig, når man skal forhandle med tyskerne om, hvordan finansiering og risiko skal fordeles,« siger Bent Flyvbjerg.
Også trafikøkonom Uffe Jacobsen er skeptisk over for den dansk-tyske aftale og påpeger, at Femern-forbindelsen ikke kan sammenlignes med Storebælts- og Øresundsforbindelsen, fordi den forbinder »ingenting med ingenting«.
Desuden er aftalen langt billigere for den tyske end for den danske regering:
»Tyskerne forpligter sig reelt ikke til ret meget. De tyske landanlæg bliver ikke udbygget til fuld kapacitet, og en del af de tyske investeringer skal først være færdig syv år efter, at broen er indviet,« siger Uffe Jacobsen.
Annonce:
Annonce:
Annonce: