It-nørd hjalp ven og endte i retten
PÅ BESØG HOS CHEFEN:
Peter Schjøtt, sikkerhedsspecialist iSymantec
Den 49-årige Peter Schjøtt har arbejdet med it i firmaer som KMD samt Symantec og Norton, der udvikler antivirusprogrammer.
Han oplever tit, at venner ringer og beder om førstehjælp til pc'en.
Efter at have ordnet en vens computer blev han ringet op af politiet. En hacker havde misbrugt vennens computer til at flytte en kvart million kroner mellem to konti.
Politiet havde ransaget vennens virksomhed og fundet ud af, at Peter Schjøtt havde slettet spor fra den ulovlige pengetransaktion.
"De kunne godt se på min ven, at han ikke var it-kyndig nok til at lave det dér hack," siger Peter Schjøtt.
Måtte forklare sig i retten
It-kyndig var til gengæld Peter Schjøtt, der efter at have reinstalleret vennens pc havde slettet alle spor efter hackeren. Politiet kunne dog hurtigt regne ud, at det ikke var Peter Schjøtt, der havde flyttet pengene, men det endte alligevel med et tur i retten for it-nørden.
"Der skulle jeg så over for dommer og jurister fortælle, hvad jeg havde gjort med den her pc, og hvordan jeg var blevet indblandet, og hvad det var, jeg havde set. Så det er det, man kan få ud af at hjælpe sine gode venner," siger Peter Schjøtt.
I dag kan IT-nørden og hans kammerat dog grine lidt af sagen.
"Jeg kalder ham jo stadigvæk en af mine cyberkriminelle venner. Jeg ser ham tit, og han bliver kaldt for cyberkriminel hver gang," fortæller Peter Schjøtt.



























