Direktør presser ansatte i form
CHEFEN: Martin Trolle, udviklingsdirektør, Atea.
Martin Trolle er udviklingsdirektør i it-virksomheden Atea. Han vil helst have ansatte, der er i god form.
”Hvis man har en sund krop og en sund tilværelse i det hele taget, så har man meget, meget bedre muligheder for at levere nogle gode resultater," siger udviklingsdirektøren.
Martin Trolle har 170 ansatte i Ballerup-virksomheden, som han prøver at få med ud i skoven for at køre mountainbike flere gange om ugen.
”Det kan ikke undgås, at det en gang imellem føles som en invasion af privatlivet, at man presser så meget på, som jeg sikkert gør. Det vigtige for mig er ikke, at de ansatte kører mountainbike - som er noget, jeg er passioneret omkring - men bare at folk forsøger at gøre et eller andet og er opmærksomme på deres sundhed og deres liv," siger direktøren.
Mød den motionsglade direktør i JPtv-serien "Chefen".



























