Det dyreste Maersk-skib nogensinde
Kom med om bord på ét af verdens største olieproduktionsanlæg, Maersk Peregrino, der ligger ud for Brasiliens kyst.
Det er det dyreste skib i Maersk' historie.
Peregrino er egentlig en supertanker, men skibet står i Discovery Channels serie 'Mighty Ships' over for en make-over af de helt store. Kæmpen skal nemlig omdannes fra tankskib til fast at ligge mellem to boreplatforme på den brasilianske kyst. Det har taget to år at ombygge skibet, der i dag har en værdi på mere end syv milliarder kroner.
Olieproduktionsanlæg bliver et flydende lager beliggende i Atlanterhavet. På Peregrino skilles vand, sand og gas fra olien, og den opbevares ved 65 grader celcius. Mindre skibe fragter herefter olien i land.
I klippet herover får du mulighed for at se det store arbejde, der er forbundet med at få suget olien fra boreplatformene over på Peregrino. Et arbejde, der både kræver godt vejr, præcision og meget dyr teknik.
Hele programmet sendes på Discovery Channel den 1. marts.



























