Onsdag 23. maj

Aktierådgiver: Nu kan grækerne kun overraske

Offentliggjort 06.02.12 kl. 15:52

MARTIN LYKKES VIDEOBLOG OM AKTIEINVESTERING

Grækenlands økonomiske tragedie får hele tiden nye kapitler. Søndag skulle de græske politikere være blevet enige om en kæmpe spareplan, som bl.a. EU har krævet, før landet kan få endnu en redningspakke til over 130 mia euro.

Grækerne udskød deadline for aftalen til mandag kl. 12, men heller ikke da kunne premierminister Lucas Papademos levere en aftale.

Den slags drama kunne førhen ryste de finansielle markeder. Men det er, som om markedet har vænnet sig til dårligt nyt fra Grækenland, siger aktierådgiver Martin Lykke.

"Før steg renterne i Sydeuropa, når der kom sådan nogle nyheder. Men det er ikke sket denne gang," siger Martin Lykke.

Han mener, at gode signaler fra USA - senest fredagens overraskende flotte beskæftigelsestal - har givet ny optimisme og gør markedet immunt over for den græske tragedie.

"Selvfølgelig vil en græsk statsbankerot kortvarigt give nogle store udsving i markedet. Men USA lægger lige nu så stærk en bund, at Grækenland ikke kan ødelægge den gode stemning," siger Martin Lykke.

Martin Lykke arbejder som aktierådgiver i virksomheden NPForex.com i London. Herfra laver han aktieanalyse og rådigver om aktie- og valutainvesteringer. Videobloggen er lavet på baggrund af Martin Lykkes personlige holdninger og er ikke udtryk for Jyllands-Postens holdninger og synspunkter.

Annonce:
Dine muligheder
JPtv logo

Grøndalsvej 3
8260 Viby J


Tv-redaktør
Jacob Bendixen Andersen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send
pressemeddelelse

Netannoncer
Kontakt
Eric.jonsen@jp.dk
Eric Johnsen

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Artikelarkiv
Mest sete
Seernes favoritter
Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/