Tip     Print     RSS     Del    

Isen giver svaret

Af LARS FROM og KLAUS DOHM

Offentliggjort 01.06.09  kl. 03:00 

En flok danske og udenlandske forskere borer dybt ned i den grønlandske indlandsis og finder svar på vigtige spørgsmål om fortidens klima.

For 11.703 år siden sluttede den seneste istid.

Det kan man se, hvis man borer 1.493 meter ned i indlandsisen på Grønland.

Indlandsisen er i dag menneskenes formentlig bedste opslagsbog, når det handler om fortidens klima.

Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der viser rundt blandt iskernerne i fryseren under Niels Bohr Instituttet, er Danmarks førende iskerneforsker og medlem af den absolutte verdenselite inden for sit felt.

Giv hende en iskerne, og hun kan sige, hvor varmt det var, da Jesus blev født, hvor meget CO2 , der var i atmosfæren, hvor meget nedbør, der faldt, og hvorvidt der havde været vulkanudbrud på kloden for nylig.

»Her kan man f.eks. se, hvordan klimaet var, da Jesus blev født,« fortæller hun, mens vi går rundt i de 23 graders frost i fryseren og kigger på dybfrossen indlandsis fra menneskets tidlige civilisation.

800.000 år tilbage
Dorthe Dahl-Jensen har selv været med til at bore kilometerlange iskerner ud af isen flere steder i Grønland og på Antarktis. I fryserummet har hun iskerner liggende, der fører klodens historie mindst 800.000 år tilbage. Iskerner, der i dag er helt afgørende, når man skal fastslå, hvordan klimaet på kloden har udviklet sig. Hvor varmt og koldt, det har været under tidligere istider og mellemistider. Hvor mange drivhusgasser, der har været i atmosfæren, hvor meget nedbør, der er faldet, hvor stor udbredelse indlandsisen har haft og lignende.

Forskerne indledte sidste sommer arbejdet med den seneste iskerneboring, Neem-boringen, midt inde på den grønlandske indlandsis. Målet er at bore ca. to en halv kilometer ned i isen for på den måde at hente vidnesbyrd om klimaet på Grønland - og resten af verden - mindst 150.000 år tilbage i tiden.

Arbejdet skal foregå om sommeren, da temperaturen om vinteren ryger ned omkring minus 70 grader, mens det om sommeren ”kun” fryser 10-20 grader.

Når man borer ned i isen myldrer det frem med oplysninger, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Isens årringe
»Hvert år falder der et lag af sne, og vi kan følge hvert eneste år hele vejen ned gennem isen. De tykkeste lag oppe i toppen er omkring 23 centimeter pr. år, men efterhånden som der kommer ny sne ovenpå, bliver isen presset tyndere og tyndere, så lagene nede i bunden kun er omkring en centimeter tykke.«

Helt nede i bunden af isen ligger temperaturen på grund af varmen fra undergrunden på ca. minus 2,5 grader, og her smelter isen faktisk. Helt præcis forsvinder der ca. 7 millimeter is fra bunden om året, så ”årringene” er lidt sværere at følge nede på bunden. Derfor er man ikke helt sikre på alle detaljer og årstal langt tilbage i tiden. Forskerne er usikre på, præcis hvor langt tilbage i tiden man kom med én af de tidligere boringer på Grønland, Grip fra 1989-92. Man kan med sikkerhed lave en tidslinje, der går omkring 100.000 år tilbage, men er også sikre på, at man har fundet is, der er 250.000 år gammel.

Til gengæld er der ingen problemer med isen højere oppe i borehullet.

Her kan man måle særlige iltisotoper, der fortæller, hvor varmt det var på Grønland hvert enkelt år. Man skærer en lille bitte bid af iskernen, omdanner isen til vanddamp og måler så de forskellige isotoper.

Midt inde på isen har forskerne indrettet deres lille teltlejr, hvor der arbejdes 12 timer om dagen i en temperatur på mellem minus 20 og minus 30 grader.

En varmere tid
Denne gang håber forskerne at kunne hente masser af ny viden om den seneste mellemistid, Eem-tiden, for godt 120.000 år siden. Eem-tiden er særlig interessant, når man i dag skal forstå, hvorfor klimaet udvikler sig, som det gør.

Forskerne ved, at Eem-tiden var varmere end i dag.

»Det var ca. fem grader varmere på Grønland og to-tre grader varmere globalt. Og det er lige præcis det, EU har sat som grænse for, hvilken global opvarmning man vil acceptere. Men vi mangler data fra begyndelsen af den klimaperiode,« forklarer Dorthe Dahl-Jensen, der samtidig slår fast, at selv om det bliver fem grader varmere på Grønland, så forsvinder al indlandsisen ikke.

»I Eem-tiden var isen 20-25 pct. mindre end i dag. Vi kan også se, at med en global temperatur, der er to-tre grader varmere end i dag, vil vandet i verdenshavene stå tre-fem meter højere. Til gengæld er det værd at bemærke, at vandet under den seneste istid stod 110 meter lavere, fordi vandet i stedet var bundet i store iskapper.«

CO -2 s rolle
Én af de væsentlige ting omkring fortidens klima, som klimaforskerne gerne vil have svar på, er, hvilken rolle atmosfærens indhold af CO -2 har spillet. Først i 1958 indledte man egentlige målinger af luftens indhold af CO -2 på bjergtoppe rundt i verden. Den var dengang på 280 ppm (parts per million - det vil sige 280 CO -2 partikler for hver en million partikler), mens niveauet i dag har passeret 390 ppm.

»Vi ved, at der har været en periode for ca. 40 mio. år siden, hvor indholdet af CO -2 i luften var på 2000 ppm - her var det 12 gradere varmere. Men vi ved ikke helt hvorfor. Vi ved til gengæld, at der ikke var is på grønland fra 2,5-7 mio. år siden. Dengang lå kontinenterne helt anderledes, og den interne feedback mellem kontinenterne var helt anderledes. Vi ved også, at de store klimaskift på kloden hænger sammen med geologiske forandringer.«

Ifølge Dorthe Dahl-Jensen har vi i løbet af de seneste 100 år kun haft minimale klimaforandringer.

»I løbet af de næste 100 vil vi formentlig opleve en effekt, der er fire-fem gange så stor. Det vil give anledning til en masse folkevandringer. Spørgsmålet er, om de rige lande, der har været hovedaktør i den del af klimaforandringerne, der er menneskeskabt, vil tage et globalt ansvar for de fattige i lande som Bangladesh? Vi ved, at de største klimaforandringer vil ramme de steder, hvor de fattige bor,« lyder det fra den danske professor og iskerneforsker.

Klimaforskere og iseksperter diskuterer i øjeblikket, hvor meget is der forsvinder fra Grønland hvert år. De højeste bud lyder på mellem 250 og 300 kubikkilometer hvert år. Dorthe Dahl-Jensen mener, at der højest forsvinder mellem 100 og 200 kubikkilometer.

Der er i dag omkring tre millioner kubikkilometer is på Grønland.